Cölestin D. II.

af Alfted Grünewald.

Aftenens sidste en-akter De skal overvære, "Cölestin den II", skrevet af ukendt jødisk forfatter Alfted Grünewald og oversat af fru K. B. Mønsted, er ligeledes en nyhed, idet det er første gang stykket opføres i Storkøbenhavn.

"Cölestin den II" er et stærkt psykologisk stykke, som sætter noget i gang hos tilskuerne.

Det handler om en ældre, forkrøblet mand, som sidder ene tilbage med sin tro tjener, sine firben, sin kanariefugl og sin samvittighed.

Han får nu besøg af sin samvittighed, og denne fratager ham, lidt efter lidt alt og får tilsidst drevet ham mod afgrunden. Hvad gemmer denne mand på ? Hvad gemmer sig i gulvsprækken i 15 år ? Hvad gemmer sig i hans ( vore ) tanker af handlinger vi har begået ubevidst eller bevidst ?

Stykket giver os intet direkte svar, men man får sine gisninger "Op med hånden Op med hånden".

Stykket griber publikum, og det vækker til eftertanke længe efter tæppefald.

Anmeldelse af:
Rødt i gråt, Abstraktion og Cölestin d. II .

Atter må vi råbe hurra !

Denne gang ikke for politikere, men for den initiativrige eg dygtige gruppe privatpersoner, der danner Glostrup Amatørscene, som søndag den 11. og mandag den 12. oktober. opførte tre enaktere i Nordvangskolens aula.

Det første hurra gælder for den energi og flid, der er baggrunden for denne opførelse. Det er mig bekendt, at de samme amatørskuespillere i foråret 1964 var fremme med forberedelserne til at opføre intet mindre end "Pygmalion", hvormed de ville præsentere sig for publikum i Glostrup. De havde regnet med at kunne opføre stykket i teatersalen på Statshospitalet, som den eneste egnede sal i byen til at opføre netop det stykke. Der kunne af uvis årsag ikke gives tilladelse til at bruge salen til det nævnte formål, hvorefter amatørscenen ufortrødent gik i gang med en ny stor opgave, som altså allerede så tidligt på efteråret blev klar til opførelse. Det er virkelig godt gjort!

Det andet hurra gælder repertoirevalget: ikke noget med at lefle for publikum med velkendte eller letfattelige gamle travere. Vi blev derimod præsenteret for ukendte forfattere og uropførelser!

Det sidste hurra, som er det længste og mest begejstrede, gælder selve skuespillerpræstationerne: udmærkede over hele linien, men: i det sidste stykke ligefrem ypperlige!

Enakteren af Soya virkede dog langt ikke helt så gennemlevet som ønskeligt. Replikskiftet var ikke flydende nok, personerne faldt af og til lidt ud af rollerne. Skyldtes det fejl i instruktionen, lampefeber eller manglende rutine ?

Det næste stykke af ukendt japansk forfatter var humørfyldt og velspillet. Slutscenen manglede dog lidt i intensitet. Man fik indtryk af, at den for lille scene virkede noget hæmmende på skuespillernes følelsesudbrud.

I den tredje enakter af den ukendte jødiske forfatter Alfred Grünewald nåede spillet ligefrem at bjergtage os. Vi var henrevede og forfærdede det var en præstation af høj kunstnerisk karat -- en uforglemmelig oplevelse. Men synd for stykkets slutning, at der ikke var et tæppe. Det bevirkede en usikkerhed hos publikum om, hvornår lyset var slukket for sidste gang. Fortryllelsen blev brudt i utide, og de dygtige skuespillere måtte undvære de spontane ovationer, et tæppefald ville have fremkaldt.

Men alt i alt en storartet aften, der fylder os med forventning om den næste forestilling af Glostrup Amatør Scene.

Til alle dem, der ikke var med: hold ]er ikke tilbage næste gang, Amatørscenen kalder, selv om vi måske igen skal nøjes med en opførelse i en skoleaula. De tekniske mangler her er en biting i forhold til, hvad Amatørscenens skuespillere har vist, de kan præstere.

Og til hr. borgmester Sortsø, hvis gode ønsker for Amatørscenen var at læse på programmet, og, til det kulturelle udvalg blot dette: Lad ikke de smukke ord være tom tale. Gør hvad De kan for at støtte og opmuntre dette værdifulde initiativ.

Et professionelt teater, der ikke har kontakt med folket, eller som kun omfattes med ærefrygt eller snobberi, lever sit liv på månen. Forudsætningen for, at der kan bestå et levende forhold mellem teatret og folket er, at det enkelte menneskes naturlige trang til at spille teater trives og udvikles gennem rige legemuligheder og børneteater i barndommen og siden i et amatørteater. Da vil publikum forstå teatrets sprog og leve med og befrugte det og blive befrugtet af teatret, og teatret vil blomstre.

Endvidere har en velinstrueret amatørscene jo mulighed for at fostre nye skuespillere og at være en velegnet eksperimentalscene for ungeuprøvede forfattere.

Den første imødekommenhed, De hr. borgmester, kan vise Glostrup Amatør Scene, er næste gang at formidle dem adgang til Statshospitalets sal, der vel næppe bruges hver aften, og som jo allerede flere gange tidligere har været benyttet til offentlige forestillinger og foreningsarrangementer.

A. Andersen.