Velkommen

 "Hej, nå, så er vi her igen!" Sådan lyder der hilsener på kryds og tværs af Glostrup Amatør Scenes hyggelige lobby, hver gang publikum ankommer til en forestilling.

Mange af vores små 200 interessemedlemmer har været teatrets trofaste støtter gennem en menneskealder og glæder sig til en kulturel oplevelse og måske en lille teatersnak i baren.
De møder også nye mennesker. Interessen for teatret er efter mere end 60 år heldigvis stadig stor, og vi kan glæde os over et stigende medlemstal.

Det koster 240 kroner pr. kalenderår at være interessemedlem.  Dette giver fri adgang til at se hver af årets forestillinger én gang.  Den almindelige billetpris er 100 kroner for voksne.

Og du har flere fordele. Med mellemrum tilbyder vi arrangementer kun for interessemedlemmer. Det kan være sangaftener, rundvisninger, små foredrag - alt efter hvad de aktive medlemmer nu brænder for og har lyst til at dele med andre. Du vil blive overrasket, men næppe skuffet!

Forud for hver forestilling sender vi dig Glostrup Amatør Scenes medlemsblad. Her kan du følge med i det løbende arbejde med forestillingerne, men også  læse faglige artikler om teater og om arbejdet med at få en stor frivillig forening som GAS til at leve.

Sidstnævnte er vigtigt for os. Der er en god grund til, at vi ikke kalder dig "abonnent", men "interessemedlem". Glostrup Amatør Scene er ikke en forretning, men en forening.  Vi sætter de kunstneriske mål lige så højt som andre, men arbejder for vores fornøjelses skyld og ulønnet.  Vi har et fællesskab om teater, og det kan du blive en del af som interessemedlem.

 I øvrigt er et interessemedlemskab en oplagt gaveidé, som du vil blive husket for hele året!

Bestil dit interessemedlemskab her

 

5 Shortplays

 

Plakat


 


 

Dronningen af Malmø

Planlagt premiere i september

Dronningen af Malmø er en politisk satire.
Forestillingen spiller i september og kommer forhåbentlig til at være et indspark i en igangværende valgkamp. Det er ikke en partipolitisk forestilling, men en generel udstilling af politikernes måde at handle på.

Flemming Jensen, som har skrevet forestillingen, er kendt for at lave sjove forestillinger. Selv om de er sjove, kan han have et virkeligt alvorligt budskab i hans forestillinger og det har han her.

Hvordan tackler landets statsminister at være lukket inde på et nordjysk slot, hvor kongen ligger for døden og kronprinsen insisterer på at følge landets lovgivning og han dermed er nødt til at flytte kongehuset til Malmø? Jeg kan garantere for at det ikke bliver kønt, men man har desværre set meget lignende hos de virkelige politikere.

Glæd jer til en underholdende og tankevækkende forestilling.

Efterlysning

Vi har altid behov for engagerede folk, som har lyst til at være skuespiller eller arbejde med instruktion, produktionsledelse, scenografi, lyd, lys, rekvisitter, kostumer og/eller som sufflør.
Ring til Dorthe Holm på tlf. 24 44 58 05 og fortæl hvad du kan/vil.
Sammen finder vi ud af, om vi kan opfylde dine ønsker.

Se mere her

Et interessemedlemskab en oplagt gaveidé, som du vil blive husket for hele året!

Bestil personligt interessemedlemskab her

Bestil interessemedlemskab som gave her