Vores sensommer

af Ernest Thompson

Normann er oppe i årene og synes ikke om overraskelser. Sammen med sin kone tager han hvert år op til sin hytte for at nyde sommeren i fred og ro. Men da hans datter ankommer og efterlader barnebarnet, Billy, er det slut med roen. Normann har sine store forbehold over for Billy, men sommeren er jo ikke gået endnu. Alderens begyndende trykken og kærligheden mellem ægtefællerne er de bærende kræfter i denne meget smukke historie der fortælles med den fineste humor.

Anmeldelse:

Ja hallo?  Ja.. Jeg venter..
Hvem fanden er det her på billedet...”

således startede min oplevelse af Vores sensommer.
 
Vi kender alle til bedsteforældre, tanter og onkler der let og elegant griber os, og fører os ind i en verden af pudsigheder, småkager og kaffe.

Jeg har altid elsket filmen ’On golden pond’, med Henry Fonda og Katharine Hepburn, så jeg må indrømme at det var med en lille smule ængstelse at jeg ventede på at stykket på GAS skulle gå i gang.
Min frygt blev gjort til skamme.
I løbet af få minutter var jeg ikke bare en del af et publikum, eller blot en tilskuer.. Jeg følte det som om at jeg var på besøg.. På besøg hos et ægtepar i deres sensommer..

I rollerne sås Erik Larsholt, som den ”antikke” Norman, der føler at livet er gået på hæld. Hans forkærlighed for emnet; døden bliver skudt til siden, da Norman og Ethels (Else Sørensen) datter (Eva Lytje) kommer på besøg.
Med sig har hun sin kæreste (Lars Rygaard ) og dennes søn; Billy.

Billy liver op i den gamle Norman og i løbet af kort tid finder man sig selv siddende i en fortælling som kunne være ens egen.

Alle skuespillerne gjorde en kæmpe og fremragende indsats, men Erik Larsholt og Else Sørensen, formåede kort og godt, at bringe fortællingen fra scenen og direkte ind i hjertet på mig.

Jeg følte mig inderligt privilegeret over at have oplevet en så levende og indlevende præstation som vores sensommer. Så en stor tak til skuespillerne i Vores Sensommer, for at have givet mig en oplevelse af glæde, skønhed, og indsigt i et ualmindeligt almindeligt liv...
For det er dét der gør On Golden Pond (Vores sensommer) til et stykke jeg elsker.. Det er livet i sig selv, og alt hvad det indebærer.. Sorger, glæder. Lykke og Ulykke. Alt og intet...

Det er Vores Sensommer, On Golden Pond...
Peter Christensen