De sorte skove / Pensionisterne

2 enaktere på en aften

 

SSP

 

DE SORTE SKOVE
af Jens Christian Grøndahl.


I De Sorte Skove kommer de menneskelige relationer under behandling, trukket op i (en til kriminel grænsende) medmenneskelighed, 'kødets' altid tilstedeværende behov og ikke mindst betydningen af omsorgssvigt   -   for ikke at røbe for meget af handlingen.

Jens Christian Grøndahl's styrke er, at han besidder en fremragende evne at vise eksistentielle og psykologiske relationer, samt til at forstå de menneskelige behov.

Grøndahl er uddannet filminstruktør, men er kendt som forfatter. Debuterede i 1985 med 'Kvinden i midten'. Siden er der kommet et stort antal roste bøger fra hans hånd, ikke mindst: 'Fire dage i marts' fra 2008. Han har modtaget et stort antal priser og legater.

Grøndahl var husdramatiker ved Aarhus Teater i 1997-99, hvor hans teaterstykker Hvor var vi lykkelige (1998) og De sorte skove (1999) blev opsat. Hans forfatterskab er omfangsrigt, og han regnes i dag for en af landets største prosaister.
.
Grøndahl leger med sproget. Prøv f.eks. lige denne sætning:
"Dit ansigt er ikke andet end en tynd hinde med åbninger, som alting
strømmer igennem. Hvis man skrællede den sidste maske af dig, ville der
kun være dit blødende, pulserende kød. ..."
Sætningen vidner om en sproglig evne til at 'indkode meddelelser' i sætningerne,
der derfor, ud over at være særdeles svære for skuespillerne at huske,
indeholder information, som det i farten kan være svært at
gennemskue/forstå.

De sorte skove er udfordrende for skuespillerne. Et stykke for voksne, der vil opleve dybden i tekster, holdninger, - det intelligente publikum der tør udfordres på sprogbrug og samfundsforhold!

Vi glæder os nu til at udfordre vort stampublikum, og håber I bliver en oplevelse rigere!

 

 

PENSIONISTERNE

Årene kommer i al stilhed. I denne milde og eftertænksomme komedie får vi indblik i de tanker der opstår hos to pensionister når hverdagen pludselig forandres.
Forfatteren Runa J. Kähler er født 1935 i Hårby på Fyn. Cand. mag. 1962 (fransk, religionshistorie) Fra samme år free lance-arbejde for Danmarks Radio og Kristeligt Dagblad. Oversætter, foredragsholder og i perioder gymnasielærer.Oprindelig publiceret Forfatternet Kolding - 14. juli 2000 Pensionisterne er to parallelmonologer om den pensionisthverdag der er så sorgmuntert forskellig for manden og for konen.
FAR som hele livet har været selvstændig er stoppet i forretningen og MOR der hele livet har været hjemmegående husmor, har gruet for den dag han ville stoppe.
MOR savner sin ensomhed fra gamle dage hvorimod FAR er tilfreds med tilværelsen og er sikker på at mor ikke kunne have klaret det stort længere ”hvis jeg ikke havde kunnet træde til herhjemme”

FAR og MOR har fået en ny livsfase – pensionisttilværelsen.

 

 

Anmeldelse af De sorte skove:

Forfatteren Jens Christian Grøndahl, er en mand af mange ord.

At instruktøren er åben over for uprøvet og eksperimenterende teater, er hermed bevist ved at opsætte dette stykke. ” Et modigt valg ” var en af kommentarerne ved teaterfestivalen i Holbæk, og jeg kan kun rose instruktøren for hans engagement og store arbejde med dette stykke.
Især måden at sætte teater og videosekvenser sammen var meget spændende. Det var nogle fantastiske og barske videoklip der blev vist. Morens død var hjertegribende og ideen med de mange ansigter var et godt valg. Dog kunne jeg godt have ønsket at enkelte af sekvenserne var skåret fra, idet disse fyldte meget i forestillingen og der var mange gentagelser.

Scenografiens minimalistiske opbygning med det sprøde lys der fylder rummet, giver en fornemmelse af et sterilt sted omkranset af en skov, som kunne symbolisere ” de sorte skove”. Disse tynde gardiner med de malede træer og lyseffekten var godt fundet på og havde en god effekt.
Det var meget troværdigt at træde ind i teatersalen.

De sorte skove, er stykket med rigtig mange ord – med sætninger som aldrig blev forstået selv efter at have smugkikket ved enkelte prøver og set tre forestillinger.!

At være vidne til hvordan 2 forskellige personer leder efter sandheden, den manglende empati og medmenneskelighed, afhængigheden af hinanden og ikke mindst til tider hadet til hinanden, var skræmmende.
Gang på gang iklæder sygeplejersken sig en maske som får skuespillerinden til at stoppe op, idet endnu et angreb bliver sat ind. Dorthe, som spillede rollen som sygeplejerske, formåede virkelig at sætte sig ind i rollen og troværdigheden i denne. Dette forfærdelige manipulerende kvindemenneske og som oven i købet tog et andet menneskes liv, for derefter at overdrage skylden, var så overbevisende at jeg kun kunne hade hende. Meget flot skuespil.

Vi følger skuespillerindens liv igennem sygeplejerskens kolde og kyniske konfrontationer. I Hendes leden efter sandheden får man den opfattelse at sygeplejersken lever sit liv via skuespillerindens liv. Ubehagelig er hun, snager, borer og selv konkluderer hun følelserne hos det andet individ.

Med sin ligegyldighed træder skuespillerinden ind i rummet for derefter at få skrællet lag for lag af sit, tilsyneladende, åh så perfekte liv. En rolle som Lisbeth formåede at udfylde rigtig flot og lægge hele sin energi i. Traumatiseringen fra sin barndom med omsorgsvigt fra især sin mor og med en far der valgte at tage sit eget liv. Sygeplejerskens barske, måske sandfærdige, konfrontation af skyldfølelse i forbindelse med farens selvmord, var en af de scener hvor hele følelsesregisteret kom til udtryk, og man sad med en klump i halsen og følte stor sympati med skuespillerinden. Især den scene høster stor applaus fra min side.

Som sagt var der mange ord og snørklede sætninger i stykket. Til trods for at stykket kun varede knap 1½ time, forekom det meget langt og det kunne være svært at holde fokus hele vejen.
 ” Stykket ingen kan li ”  blev stykket kaldt af holdet efter de første læseprøver, og jeg var også meget skeptisk den første gang jeg så det. Den bedste forestilling jeg så var til teaterfestivalen hvor jeg faktisk nød forestillingen, men ligefrem at komme til at holde af den? – måske.

Jeg vil slutte af med at udvise min respekt for det kæmpe stykke arbejde hele holdet har lagt i denne anderledes forestilling. Instruktøren, de to skuespillere, suffløren, scenografen samt lys og lydteknikere.

Dog kunne jeg godt have undværet ” stønne ” lyden! Første gang jeg hørte den troede jeg at det var Runes hund der snorkede.

 

Else Sørensen

 

Anmeldelse af Pensionisterne:

Først så vi et udfordrende stykke kaldet De sorte skove. Så kom der et  mere hyggeligt stykke. På den anden side: Os såkaldte pensionister kunne vel også mere forholde os til pensioniststykket. De andre aldre tænkte vel også, at sådan er det hos pensionisterne.  
  
Det sene livs roller vises i Pensionisterne. Det er hvad forfatteren Runa J. Kähler gerne vil have os  til at tro. Heldigvis er vi alle meget forskellige. Ikke to  par har det på samme måde, selvom anmelderen gerne  tror på, at de andre pensionister kunne spejle sig i stykkets to roller.
 
Manden i  stykket var faldet noget af på det, da  han blev  pensioneret. Hukommelsen var blevet dårligere. Alligevel blev han sendt alene i byen
for at købe ind. Det gik jo galt. Han følte sig uundværlig, da han mente konen var faldet noget af det. Han mente nok, han var til stor hjælp derhjemme. En beskrivelse af hvordan, han vaskede op, grinte publikum en  del af.
 
Else Sørensen spillede stramt, sikkert og roligt. Hun var bekymret over manden, og prøvede at beskytte ham.
Henning Petersen gik til opgaven med et tilpas indadvendt spil, forstået således at man rigtig kunne se, at han talte til sig selv.
Enkelte replikker blev dog sagt lidt for sagte, så de havde svært ved at komme ud over scenekanten.  

Til hver forestilling  blev der lagt endnu et par brikker til puslespillet på bordet.  Men blev det nogensinde færdigt?
           
Bliver livets puslespil?  Moralen i stykket må være: Fald ikke i staver. Giv plads til hverandre. Tal sammen om jeres ønsker og behov. 

 

Mogens Steen Johansen.

 

De sorte skove
Medvirkende : Dorthe Holm, Lisbeth Harboe
Sufflør : Louise Ranfelt
Instruktør : Erik Steen Larsholt
Video: Gerda Ahlberg, Sandra Andersen, Lars Rygaard, Rene Kristensen, m.fl..
Pensionisterne
Medvirkende : Else Sørensen, Henning Petersen
Sufflør : Gitte Kahlke / Tim Due
Instruktør : Gitte Kahlke
Fælles
Scenograf : Ib Holmud
Lysdessign Rune Bolhøj
Lyddessign Keld Christensen
Video klip Keld Christensen, Erik S. Larsholt
Teknik afvikling: Keld Christensen, Rune Bolhøj, Tim due
Produktion : Glostrup Amatør Scene 2011
Premiere : 2/3 - 2012  kl. 20.00