Skærmydsler

af Gustav Wied

I det herrens år 1901 sidder to ældre frøkner, Clara og Hertha, i deres stue og venter på, at "lille Ellen", deres niece og protegé, skal komme fra forelæsning på universitetet. Der er varmt og hyggeligt og ild i kakkelovnen, for det er december måned.

Ellen, som er datter af deres afdøde søster, har de "taget til sig", da hun var barn. Det er slet ikke nemt for de to tanter at opdrage en så ung og livlig pige, og det giver da også nogle sammenstød.

En sen aftentime får de uventet besøg af familiens ven og læge, professor Petersen. Det sætter liv i tanterne, og både de og Ellen appelerer til professoren i deres diskussioner, så bølgerne går højt.

Alt ender dog, om ikke i fryd og gammen , sa i behersket harmoni.

Gerda Ahlberg

Skærmydsler efterfølges af en historie om Amagers Røde Kro Teater

Vor scenograf Ib Holmud elsker teatret. Ældre teatre som nedlægges synes han ikke om. I nogle år har han villet opføre en lille seance, hvor vi kunne fortælle en historie om Røde Kro Teater på Amager som blev nedlagt i 1961. Vi fortæller brudstykker af Røde Kros historie bundet sammen med nogle kendte danske sange. Midt i vor fortælling opfører vi en lille sketch skrevet af Gustav Wied i 1906: Den Hellige Aand. Røde Kro seancen opføres udendørs på Leragergårds gårdsplads. Hvis det bliver regnvejr spiller vi dog indendørs i vor café. I stil med den ånd, der måtte have hersket i Røde Kros tid, vil der være mulighed for at læske ganen under forestillingen.

Gustav Wied var en mester i at spidde folk på land og i by. Hans skuespil kaldtes ofte for Satyrspil, som bedst kan oversættes til satiriske komedier.  Moralen for Den Hellige Aand er: "Du véd ikke, hvor let man skifter Mening, Ole Christoffersen, naar man er kommen paa den rette Vej!."

Anmeldelser:

Jeg har haft fornøjelsen af at opleve min første forestilling på GAS, og tilmed blevet spurgt om jeg havde lyst til at skrive om min oplevelse – hvilket jeg selvfølgelig gerne vil.
Jeg havde en rigtig god oplevelse af begge opførelser. Overgangen mellem de to opførelser var ikke så naturlig for mig – men det skyldes nok, at jeg aldrig har været vant til enaktere og at se to opførelser efter hinanden, af en sådan forskellighed. 

Skærmydsler:
Scenografien i ”Skærmydsler” var hyggelig og medrivende - lyset og de andre effekter fik mig til at føle mig, som en stor del af det der foregik på scenen.

Men den scenografiske hygge gør det selvfølgelig ikke alene. Den humoristiske enakter ”Skærmydsler” blev overbevisende leveret af de 4 medvirkende.

I den hyggelige scenografi oplever vi Tante 1 og Tante 2 forsøge at udrede nogle af hverdagens udfordringer – lige fra drillende strikkepinde til opdragelse af den ”moderne” og ”oprørske” Ellen.

Tante 1, spillet af Susanne Van Cuyl og tante 2 spillet af Anne Helms Havgaard – bliver efter min mening leveret med en fantastisk umiddelbarhed og humor. Jeg nød samspillet mellem de to.

Rollen som Ellen blev spillet af Anja Snerle – hun spillede rollen meget naturligt og var meget forfriskende på scenen.
Det kræver sin mand at komme ind midt i et trekantsdrama mellem 3 kvinder – dette klarede Joachim Knudsen meget overbevisende i rollen som professoren.

'Røde Kro':

Der var en fantastisk sensommerstemning i gården med opførelsen af ”Røde Kro” – fortællinger og sang fyldt med hygge.
Mogens Steen Johansen charmerede alle i publikum, når han syngende tog en gåtur blandt publikum – både Mogens og Rene Wiinblad havde nogle rigtige gode sangstemmer, som matchede genren godt. Og de blev selvfølgelig støttet af et levende guitarspil, med Niels Brinch bag rattet.
Trods min alder, er jeg stor fan af de gamle ”viser” og nød derfor opførelsen af disse J
Undervejs blev der opført en lille sketch, hvor Lars Hansen kom på scenen i samspil med Mogens. Den tilegnede accent var overbevisende – men det forlyder dog, at Lars’ datter var lykkelig for, at hun ikke længere skulle gå og høre på ham øve på sin accent – for nu fik ”Røde Kro” en ende – og en rigtig fin én af slagsen.

Natascha Hoffmann Müller