Hvem støver af.
Forfatteren Neil Simon blev født i New York d. 4 juli 1927.
Allerede i 1948 var han i gang med sin forfatterkarriere og arbejdede sammen med sin bror for ’Your Show of Shows’ i N.Y.
Han har skrevet utalligt materialeiv. radio og tv shows og hans 8½ år ældre bror Danny,0 havde stor betydning for hans karriere/adgangsbillet til ’de rette steder’.Det var iøvrigt også hans bror, 7der blev inspirationskilde for dette, et af hans mest berømte stykker.
Danny blev nemlig skilt og flyttede sammen med en anden fraskilt mand og det var denne ’situation’ der blev inspirationen for stykket. Dette blev hurtigt et hit på Broadway, hvor det var på plakaten i ikke mindre end to år og eftrerfølgende i 1968, filmatiseret med Jack Lemmon og Walther Matthau. Endvidere blev det grundlag for en populær TV-serie på den amerikanske ABC kanal fra 1970 til 75.
Man kan jo diskutere (skribenten her har kun en anelse) om den ene af hovedpersonerne i ”The Odd Couple”, så repræsenterer personligheden i ’familien’?
Det vides ihvertfald, at har hans personlige liv har været basis for mange af hans stykker. F.eks. ”The Good Doctor” oven på hans første kones sygdom og død, og ”Chapter II” som blev skrevet efter hans andet ægteskabs opbrud (et stykke som han selv kalder ’et selvportræt’), og som betragtes som et af hans bedste arbejder.
Han har modtaget et hav af priser bl.a. the Torry Awards for Best Play, for netop ”The Odd Couple”.
Vi opfører ”Hvem støver af...?” i en oversættelse af den originale udgave som havde premiere på Plymouth Teater i N.Y. i 1965 og øvrigt blev opført på Folketeatret i 1974 under titlen ’Et mageløst par’.
Handlingen: To fraskilte mænd der deler en lejlighed i New York. Såmen ikke andet!
Men Neil’s specielle evne til at spidde de komiske situationer der opstår når såkaldte ’helt almindelige mennesker’ laver helt almindelige ting bliver ikke til ’støvet’ underholdning! Om de to hovedpersoner så er ’helt almindelige’ eller snarere er et par typiske eksemplarer af mandspersoner i identitetskrise og overgangsalder, vil vi i al høflighed, lægge op til vore tilskuere at bedømme.
Vel mødt til sjov og ’ren underholdning’!
Medvirkende: |
Else Sørensen, Lisbeth Harboe, Mogens Steen Johansen, Morten vedersø, Lars Rygaard, Henning Jensen og Bjørn sommer. |
Instruktør: | René Wiinblad |
Sufflør: | Louise Ranfelt |
Teknik: | Jens Damsager Hansen, Rune Bolhøj |
Scenograf mv.: | Ib Holmud |
Premiere | 02. november 2012 kl. 20.00 |
Forestillinger: |
30. november 2012 kl. 20:00 UDSOLGT
|
Kørestole kan medtages i begrænset omfang bestilling kun via billettelefonen. |
Anmeldelse
Et stykke på skinner
Når et erfarent teaterteam fyrer op under kedlerne på det driftssikre teaterlokomotiv Neil Simon kan man som tilskuer læne sig tilbage i sædet til en aften på skinner. Hvis dampen holdes oppe, er turen morsom, behagelig og let. Men så er der også blevet knoklet for, at vi kan gå muntre fra perronen. Holdet bag ”Hvem støver af?” havde brugt både talent og knofedt, og anstrengelserne blev belønnet med godt humør og nærmest shakespeareansk medleven fra salen.
Jo, lokomotivet kørte fint med instruktør René Wiinblad i førersædet, men turen var ikke helt uden bump. De nøje orkestrerede og tætvævede forløb afleveret i højt tempo er ikke nemme at have med at gøre. Af og til sad man med nu-skal-jeg-fyre-en-replik-af-om-lidt fornemmelsen af manglende nærvær, og de komplicerede figurer Felix og Oscar foldede sig heller ikke helt ud til en forståelse af, at de holder af hinanden. Mogens Steen Johansen og Lars Rygaard var ellers velvalgte og velspillende, og alle mændene gav et skarpskåret billede af noget kuldslåede liv. Søstrene Pigeon i skikkelse af Else Sørensen og Lisbeth Harboe var et formidabelt redningsmandskab, da de vampede og campede ind over scenen med al deres kvindelige varme.
Scenografi og teknik fungerede i store træk fint, men det evige problem med scene i niveau med tilskuerpladser fornægtede sig ikke. En gigantisk mand på forreste række spærrede denne aften for udsigten til de pragtfulde typer ved kortbordet, og de sprudlende damer i sofaen forsvandt også ganske af syne. Men var det god aften? Ja, bestemt. Som ny i GAS og ret grøn spiller i det hele taget var det svært at holde ”anmelderbrillen” på næsen. Jeg sad nemlig hele tiden og glædede mig til at lære alle disse dygtige teatermennesker at kende og til at lære af dem.
Jesper Haller