Jubilæumsforestilling 2013: MIDT OM NATTEN
Af Erik Balling/Kim Larsen
Idyllen bliver dog kortvarig, idet både politiet, den aggressive politiker Pia Buhmann og en voldelig rockergruppe ønsker at komme af med det lille fribyttersamfund. Det er snart åbenlyst for enhver, at det store opgør må komme – og det gør det! Musicalen ”Midt om natten” er baseret på den meget populære film af samme navn, og indeholder alle de populære hits fra soundtracket (bl.a. ”Midt om natten”, ”Tik Tik”, ”Haveje” og ”Susan Himmelblå”). Desuden er der også tilføjet nogle af de største Gasolin numre, hvoraf man bl.a. kan nævne ”Hva´ gør vi nu, lille du”, ”Masser af succes”, ”Som et strejf af en dråbe” og ”Det bedste til mig og mine venner”. Forestillingen indeholder det hele; en god historie, en bred og underholdende personliste og fantastisk musik. Opføres som udendørsforestilling i juni 2013 i Leragergårds have, Vældegårdsvej 30, Glostrup.
Haven er åben 1 time før forestillingen. Det er muligt at medbringe madkurv. Drikkevarer skal købes i baren. |
|
|||
Premiere:
|
Sponsorer
Lademanns Fond |
ANMELDELSE
En dejlig oplevelse!
Midt om Natten anmeldt af Erik Nielsen.
Gennem mange år tekstforfatter og skuespiller i Birkerød Revyen
Glostrup Amatør Scene spillede Kim Larsens dejlige musical Midt om natten! på friluftsscenen. Jeg så den i biografen for længe siden, og jeg måtte se den igen.
Allerede ved billettelefonen blev man mødt af en venlig dame, og da man ankom til friluftsteatret fornemmede man intimiteten i det lille teater, hvor man kunne indtage en forfriskning før forestillingen.
Forestillingen startede og scenen myldrede med glade amatører, der spillede af hjertens lyst. Det er altid dejligt at se amatørskuespillere der kaster sig ud i rollerne, med større glæde end man nogen gange ser hos professionelle skuespillere.
Eviggyldig handling
Her gik man til makronerne i de flotte kulisser, der elegant skiftede fra husrækker til interiørbilleder, med købmandsbutiken hvor Susan Himmelblå holdt til, og til Cafe den gyldne reje m. fl. Kim Larsens dejlige sange blev fortolket flot at skuespillerne, akkompagneret af det lille orkester, som man kunne følge i scenens højre side.
Det hele inspirerede publikum til at synge med på sangene.
Man fornemmede også alvoren i den eviggyldige handling om kærlighed, bolignød og oprør.
De store slagsmålscener, værtshusscenerne og de stille kærlighedsscener gjorde sig godt på scenen.
Smittende humør
Forestillingen bar præg af et godt samarbejde mellem skuespillere og de uundværlige folk bag scenen.
Det så ud til at alle morede sig, og det smittede af på publikum, der flittigt applauderede, navnlig efter de kendte sange.
Jeg skal ikke fremhæve nogle frem for andre. Ingen nævnt ingen glemt; men det var flotte præstationer vi så på scenen.
Efter en dejlig aften med en flot opførelse af Midt om natten, fik det en lille tåre frem i øjenkrogen, da ensemblet sluttede med "Om lidt bli'r her stille".
Med denne præstation kan Glostrup Amatør Scene trøstigt se frem til de næste 50 år.
Tak for en dejlig oplevelse fra "En udenbys".