Den Usynlige By

af Astrid Saalbach

Den Usynlige by handler om et plejehjem. Den handler om beboerne og personalet. Den handler om hverdagens små problemer, og hvordan man håndterer en stresset hverdag. Problemer med manglende forsyninger og tid til at tage sig af de ældre.
Det lyder måske ikke sindsoprivende, men som altid hos Astrid Saalbach handler det om meget mere end den åbenlyse handling. Det handler om mennesker. Hvordan tackler de situationer, der er imod alt, hvad de gerne vil være, og hvordan reagerer man, når man bliver konfronteret med den unge vilje til at gøre det rigtigt, når man selv har resigneret og ladet sig fange ind af systemerne. Hvordan reagerer man, når man selv kan mærke alderen indhenter én? Og kan man blive ved med at hænge sig i mindet om den gang barnebarnet var på besøg? Hvordan er det at stå som ung og uerfaren i alt det?
Som i alle andre af Astrid Saalbachs værker er uhyggen aldrig langt væk. Der er altid noget, der ikke helt er, som det skal være. Virkeligheden er heller aldrig helt, hvad man forbinder med normal virkelighed. Der er aldrig ret langt ind til en uvirkelig verden, hvor tingene ser anderledes ud, og der sker ting, som ikke burde ske. I Den Usynlige By er det blandt andet tiden, der ikke helt følger de normale normer. Stykket foregår over den tid det tager træet foran kapellet at springe ud og over flere årtier på én gang. Eller hvad siger du som publikum. Hvor lang tid synes du det foregår over?
Astrid Saalbach er altid et spændende bekendtskab og Den Usynlige By er ingen undtagelse.