Glostrup Amatør Scene kaster sig ud i eksperimentet at opføre det farceagtige lystspil "OSCAR"!

Eksperiment, fordi denne type forestillinger er noget af det sværeste at arbejde med. De kræver præcision, sikkerhed, og perfekt timing fra de medvirkendes side og samtidig udfordres holdet af et koncentreret tidsforløb, - men hjælpes til gengæld på vej af et yderst engageret team!

Vi har taget os den frihed, at placere handlingen til 1930ernes Frankrig, da stykkets personer og omgivelser forekommer at passe bedst ind i den tidsperiode og ligeledes tilstræber vi, hvilket bliver den helt store udfordring, at tilsætte opsætningen 'den ægte franske mentalitet', som instruktøren(!) synes er 'et must' for dette stykke.

OSCAR er skrevet af franskmanden Claude Magnier med førsteopførelse tilbage i 1958.

For mange, er stykket måske kendt gennem den danske film ”Oskar” (1962), hvor tidens store stjerner Dirch Passer, Ove Sprogøe, Birgitte Reimer, Lone Hertz, Judy Gringer, Ghita Nørby, Axel Strøbye og Ebbe Langberg var på rollelisten.

Plottet:

I en rigmandsvilla bor sæbefabrikanten Bernard Barnier med sin kone Ann Marie og datteren Colette. En tidlig morgen, dukker en af fabrikantens ansatte, Christian Martin, op, i et for ham meget vigtigt ærinde, hvilket hurtigt viser sig kun at være starten på det, der på kort tid, vil sætte huset på den anden ende.

I historien, der nærmest sætter nutidens tv-hit, 'Ukendt arving' skakmat, forekommer bl.a. en frigjort datter, en heldig husassistent, en lidt mystisk husassistent, en noget speciel massør, og ikke mindst Oscar, der som husets tidligere chauffør, via fremmedlegionen og en arktisk ekspedition, uventet dukker op og ødelægger Barniers, efterhånden som dagen forløber, mere og mere kaotiske krise-familieplanlægningsforsøg!

Vi håber med denne opsætning, at bidrage med vitaminer til lattermusklerne og sætte hjernen i frigear, med uforpligtende underholdning i 2. akter.

En forestilling der ikke er forbudt for børn, - men vi anbefaler personer med anden, tredje, eller fjerdegenerations feministiske holdninger, at medbringe 3 til 4 aspiriner!

GLOSTRUP AMATØR SCENE og holdet, glæder sig til at underholde jer.

Anmeldelse af “Oscar”

Af Louise Ranfelt

Så blev det endelig tid til at spille Oscar, så forventningen til stykket var stor. Den har jo ikke haft det nemt, da der både har været udskiftning af skuespillere, instruktører, og så er spilleperioden blevet flyttet et par gange også.
Men ikke desto mindre var jeg meget spændt på at se, hvad der var kommet ud af det hårde arbejde.

Den første gang jeg så stykket, var fra teknikerpulten, da jeg også havde fornøjelsen af at afvikle teknikken til en enkelt forestilling.
Her kunne man mærke en lille nervøsitet hos skuespillerne, da det var få prøver før premieren. Jeg havde hoved i manuset det meste af tiden, for at skifte lyset på de rigtige tidspunkter - så jeg kan ikke basere så meget på den oplevelse alene. Men det jeg så der var både humoristisk og til tider forvirrende, hvilket jo også var meningen.
I korte træk handler stykket jo om “et sammensurium af utænkelige sammentræf, der ved en sammensværgelse af dimensioner rammer en enkelt dag!" som det står beskrevet. Og man må sige, at der skal man holde tungen lige i munden for at følge med - specielt med hovedet i manuskriptet oppe i det mørke teknik rum (hahah)

Heldigvis fik jeg fornøjelsen af at komme en anden dag, hvor jeg bare skulle nyde stykket og ikke koncentrere mig om andet.
Stykket starter i stuen hos sæbefabrikant Bernard Barnier (Hans Henrik Bardrum), som får besøg af sin ansatte Christian Martin, og herfra starter forvekslingen allerede. Den kække Christian Martin, spillet af Rasmus Øhrberg Olsson, vil både have lønforhøjelse og giftes med husets datter. Men er datteren i virkeligheden den rigtige datter, og hvor er kufferten med juvelerne?

Alle de forvekslinger der sker i løbet af stykket er fremført så fint af alle skuespillere. Der var god energi gennem hele stykket og der var en god kontrast mellem karaktererne.
På den ene side B. Barnier, C. Martin og den småhysteriske datter Colette (Julie Phanareth). På den anden side var Ann Marie (Annette Møller Elvinge) som var den rolige, lidt små naive mor, der prøvede at holde sammen på alle trådene. Der var mange sjove momenter, som gjorde, at trods det var langt, så havde jeg ikke følelsen af det. Der var god timing, så alle forvekslinger med kufferterne, telefonsamtalerne med politiet, de forskellige personer der kom ind, fik det til at flyde, og netop skabte den humor som jeg synes var vigtig for stykket.

De mindre karakterer var med til at skabe de sjove momenter, både husassistenten (Tanja Mielskov), massøren (Lars Rygaard), den falske datter (Natacha Holmud) som jo i sidste ende alligevel viste sig at være Barniers, den nye husassistent Charlotte (Anja Snerle) og selveste Oscar (Richardt Holmstrøm.) Alle gjorde på hver sin måde, at jeg hele tiden sad og tænkte, hvad sker der nu? Alt i alt en forrygende forestilling, og selvom jeg måske var liiiidt skeptisk inden jeg så det første gang, synes jeg at alle gjorde det super godt og jeg gik fra salen med et smil på læben, og var glad for jeg også så stykket fra publikumsrækkerne og ikke kun fra mørket i teknikrummet.