Biz
af Finn Nørbygaard.
Finn Nørbygaard borger jo for en humoristisk indfaldsvinkel til virkelighedens verden, således også her, hvor opsætningen af en musical sker i en form for offentligt regi med et skrabet budget.
Hvad sker og hvorledes opfører mennesker sig når de indblandes med mere, mindre eller måske moderat interesse i projektet? Hvad vi møder her kunne være; en "ung i arbejde", en langtidsledig instruktør og en pianist i job-træning!
Vi får en skråsikker indsigt i disse personers "projekt-relationer", hvor deres medbragte personligheder også medvirker til den spændende mixture der fremkommer.
Det er IKKE et psykologisk drama, men en morsom og oplysende rejse i virkelige menneskers adfærd, væremåde og samarbejdsrelationer, hvor vi også, og IKKE MINDST bliver præsenteret for nogle velkendte ørehængere fra den ægte musicalverden vi alle elsker.
Så her vil skuespil, sketchs og musik være ligeværdige dele af handlingen.
| Medvirkende : | Dorthe Holm, Per Marer og Per Nørby Holm. |
| Produktion : | Glostrup Amatør Scene. |
| Instruktør : | Erik S. Larsholt. |
| Sufflør : | Bente Krag Larsen. |
| Scenograf : | Ib Holmud. |
| Lys design : | Rune Bolhøj. |
| Lyd design : | Max Mader Hansen. |
| Lys og lyd afvikling : | Bjarne Brændeskov, Max Mader Hansen, Rune Bolhøj, Joy Knudsen |
| Premiere : | 16. September 2005. |
Anmeldelse af:
Biz.
At Dorthe synger godt kom ikke bag på os, vi har haft den glæde at høre hendes skønsang tidligere, men også Per kunne sagtens følge med på sangsiden. I det hele taget var det et dejligt genhør med de gode gamle musical-klassikere.
Det var også herligt at se pianisten, som med sit nærmest verdensfjerne blik i øjnene så ud som om han sad hjemme i sin egen dagligstue. Sekvensen hvor han sidder med et bøvet udtryk og spiser leverpostejmad og drikker kaffe, var simpelthen hylende grinagtig! Per Holm var god til at holde masken, og det er et godt eksempel hvordan en rolle stort set uden replikker sagtens kan gøre stort indtryk. Alene hans pertentlige omgang med noderne var et studie i sig selv.
Ja, med de skuespillere kan instruktøren da ikke have haft meget arbejde - de er jo nærmest naturtalenter, så det må have været legende let at instruere dem. (Men fair nok, der skal jo være en til at hente kaffen).
Slutscenen var gribende og meget overraskende. Man havde jo aldrig forventet at de ville møde hinanden igen!
Nej, stykket var typisk Finn Nørbygaards finurlige humor, med det hverdagsagtige præg iblandet en god tilbagelænet humor. Forestillingen var lige til at træde ind i med gode solide jyske træsko. Enkelt, morsomt og bragende flot spillet!
Trods kommentaren om kaffen skal instruktøren have et stort TILLYKKE for denne vellykkede forestilling vi ser frem til den næste fra hans side!
-nysen
Stykket var meget humoristisk og optimistisk, og publikum blev holdt fast af det gode skuespil. Man kunne sagtens følge med i det hæsblæsende tempo som de to altdominerende hovedrolleindehavere med stor iver og entusiasme og ikke mindst energi lagde for dagen. De mange skift i løbet af forestillingen kunne umiddelbart godt have været forvirrende, men det var de langtfra, for både Dorthe og Per levede sig 100 % ind i hver af deres forskellige roller, så den berømte røde tråd var synlig gennem hele stykket.