GOOD OLD DAYS

Kan I huske TV transmissionen "The Good Old Days", med den legendariske "speaker" Mr. Leo-nard Sachs. Som i øvrigt tog over efter Mr. Don Gemmell.

Showet blev sendt fra den kendte City Varieties i Leeds, den sidste rigtige Victorianske Music Hall som stadig eksisterede. City Varieties i Leeds blev etableret i 1865 og står stadig, som den gjorde dengang den blev opført.
Showet kørte uafbrudt igennem 30 år, fra 1953 til 1983.

For produceren som iscenesatte showet "Good Old Days" var det autentiske meget vigtig, for eksempel var det forbudt for kvinder at ryge i foyeren, det gjorde de nemlig ikke i tyverne, videre var det forbudt for publikum at benytte cigaretlighter, den var ikke opfundet på den tid.
Alle forestillinger startede med at publikum sang " The Old Bush and Bull".
Ligesom man gjorde det dengang, inviterer Glostrup Amatør Scene vores ærede publikum til, om de ønsker, iklæde sig kostumer fra de glade 20´ere med falske whiskers, moustacher og tøj fra den tid.

Samt at deltage i forestillingen med "ooh", "aah", sang og tilråb på de af speakeren Hr. "Leonard Sachs" (Mogens Steen Johansens) anviste steder.

Som en overraskelse til publikum, vil der som i den originale udgave, være aftenens gæst.

Kom og oplev de gode gamle dage på Glostrup Amatør Scene.

Anmeldelse af:
Good Old Days.

Så var der igen forestilling i GAS. Forventningsfuld gik jeg ind i foyeren. "Besøg vor hyggelige bar. God betjening. Hyggelige priser", stod der på en plakat. Det virkede tiltalende på mig så jeg valgte baren. Man kunne også vælge at gå ned i den lille hyggelige cafe og "varme op". Da jeg havde stået der nogen tid kom en mand med sin guitar ned i cafeen og opførte noget der lignede en sammenblanding af aerobic og visesang, og synge det kunne han. Men alle var åbenbart ikke af den opfattelse. Jeg gik nærmest i chok da en stor mand iført kjolesæt og høj hat kom farende ned i cafeen højtråbende og med ivrig gestikuleren bad den gymnastiske sanger om at forsvinde. Da samme mand lidt senere smed en syngende dame ud som ledte efter den ansvarshavende for teateret, døbte jeg ham i mit stille sind "udsmider-Åge".

Da jeg bevægede mig ind i teatersalen hørte jeg i min øresnegl at der skulle være temmelig koldt i salen, men helt så galt var det ikke for Hans Greve kunne jo optræde med "At det må komme fra et sted" iført en badedragt så festlig så den egentlig burde sættes i masseproduktion.

Jeg kan heller ikke komme uden om den feterede, selvoptagne, indbildske Herr Mogens Steen Johansen der som aftenens konferencier kundgjorde de økonomiske vanskeligheder med lønninger til kunstnerne, måske var det derfor han var nødt til at optræde som "Manden på risten".

Ind kom også Udo Sayk og sang "Jomfru vil de med i skoven". Jeg genkendte ham straks som den atletiske, guitarspillende sanger der blev smidt ud fra cafeen. Men her er det åbenbart gået bedre for ham han blev i hvert fald ikke smidt ud denne gang.

Kirsten Østergaard sang om "Jacobsen", og Lisbeth Harboe sang om Kaj på "Solitudevej", og jeg synes det er synd og skam at to så pæne piger skal være så uheldige med deres herrebekendtskaber men de sang i hvert fald godt.

Rene Wiinblad og Birgitte Danielsens udgave af "Maggeduddi" syntes jeg var morsom og rigtig godt fremført og Gitte Kahlkes udgave af "København København" syntes jeg også var festlig. Især var jeg imponeret over hvor elegant hun kunne vende sin bedstemor-cykel.

Alt i alt gode skuespilpræstationer og igen en god, hyggelig og fornøjelig aften i selskab med Glostrup Amatør Scene – tak skal I ha’ alle sammen.

Ebbe K Jensen