PARADER

Vi befinder os på en plads i det indre København. Fire piger bliver pågrebet af politiet for tyveri, og her starter så en forestilling om ungdomskriminalitet, ensomhed, løgn og bedrag samt samfundets syn på disse problemer.

Vi følger de fire piger i to døgn, hvor de konfronteres med og udfordres af forskellige autoriteter, men også internt må pigerne udkæmpe deres egne magtkampe. Godt nok har de lovet at holde sammen i tykt og tyndt, men når alt kommer til alt, så gælder det vel om at overleve?

Pigerne har hver især en historie at fortælle, og via disse historier får vi et indblik i, hvorfor pigerne "lever", som de gør. Det lokale TV er meget interesseret i, at deres seere skal få del i disse historier, men kan man stole på dette medie? Kan man overhovedet stole på nogen? Er det ikke umuligt at tro på andre end sig selv, når man konstant er tvunget til at være sammen med nogle forældre, som kun lever for Lykkehjulet eller Grøn Tuborg? Eller hvis man har været alene stort set altid, og møder nogle mindre heldige mennesker, som bare vil udnytte én, og også gør det?

Stykket opføres af Glostrup Amatør Scenes Ungdomshold og henvender sig især til unge, men kan sagtens ses af alle aldersgrupper.

 

Medvirkende :	Christina Christensen, Ditte Christensen, Karoline Purhus, Laura Zielinski, Liv Johansson, Louise Ranfelt, Lærke Freiberg, Marc Hansen, Maria Rasmussen, Mette Due, Mie Kjergaard, Nadia Nathan og Søs Kjergaard.
Instruktør og forfatter:	Dorthe Holm.
Teknik :	Martin C. Gorm og Jens D. Hansen.
Scenograf :	Ib Holmud.
Premiere :	13. maj 2001.

 

Anmeldelse af:

"Parader".

 

Den gennemgående såkaldte "gruppe" bestående af fire piger, der tilsyneladende har fundet sammen p.g.a. svigtende omsorg/manglende kærlighed/ligegyldighed fra deres forældre fører til reservation (tilbageholdenhed) eller aggressivitet over for omverdenen - specielt voksne, hvilket skuespillerne indledningsvis glimrende giver udtryk for gennem meget nærgående og kraftige, verbale angreb på publikum (jeg sad heldigvis flere pladser fra midterrækken - men fik alligevel "gåsehud").

Gruppen bliver pågrebet for tyveri - og afhørt af "et usynligt politi"(ros til teknikken). En sensationslysten journalist fra det lokale TV-10 dukker op med en mikrofon for at få pigerne hver især - til at fortælle, hvorfor de er kommet ud i det kriminelle miljø. Pigerne er mere eller mindre afvisende med hensyn til at fortælle deres "historier" og i særdeleshed imod offentliggørelse i TV. Efterhånden lykkes det dog for journalisten at få de forskellige "historier" præsenteret (i "billeder" på sidescenen).

Pigen og hendes forældre, som sidder i sofaen og deltager i "Lykkehjulet" på TV2: Moderen så ivrigt medlevende (gætter med), at man næsten kan se tavlen med bogstavvenderen Maria Hirse foran sig. Faderen som gladelig betaler sig fra evt. problemer vedr. datteren med pengesedler (som ægtemanden i Tv-serien "Vores værste år) eller udlån af sit jagtgevær (" hvis du skulle blive overfaldet, min pige").

En anden pige hos sin mor, der er alkoholiker, og som "elsker" sin datter og meget gerne vil holde hyggeaften sammen med hende.

MEN: Det kræver nødvendigvis en Tuborg i hånden.

Stærkt spillet scene !

En tredje pige har mødt Mogens en (u)lækker bøsse (fremragende spillet af forestillingens eneste medvirkende fyr). Det viser sig dog, at pigen bliver kraftigt udnyttet af sin ven Mogens, og ender med nærmest at blive tvunget ud i noget smugleri.

Tre veninder uden for gruppen har hørt om det i TV. To af disse veninder vil meget gerne være med i gruppen - for spændingens skyld (måske kunne de også komme i fjernsynet), mens den tredje veninde ikke rigtigt tør (de er nok farlige). De to prøver vedholdende at komme ind i gruppen, men fryses nærmest ud. Er gruppen sig selv nok og altid nok ? Eller hvad?

Forskellige forhold gør, at der efterhånden opstår indbyrdes magtkampe mellem gruppens medlemmer, som ligefrem ender i korporlige slagsmål (her har jeg for en gangs skyld ikke mange roser til de medvirkende skuespillere: Udførslen lignede nærmest en venskabelig selskabsleg).

Det hele ender med, at gruppen går helt i opløsning, og deltagerne går hver sin vej (fremragende timing med PAUSEN som stærkt virkemiddel).

Alt i alt en meget tankevækkende forestilling, som utvivlsomt har noget at sige ikke blot til Ungdomsholdets jævnaldrende men i lige så høj grad til vor tids mange forjagede og stressede forældre.

Henning.

Ungdomsgruppens opførelse af teaterstykket "Parader" (skrevet og instrueret af Dorthe Holm) var en stor oplevelse for undertegnede (aldersmæssigt: ca. midaldrende) medlem af voksenafdelingen.