masker Glostrup Amatør Scene

Sommer i Tyrol.

Glostrup Amatør Scenes friluftsforestilling 2001 behøves vel næppe den store præsentation. Hvem kan ikke synge med på "Ja, ja, nu kommer jeg" og "Man kan vel ikke gøre for at man har charme"? Det er med andre ord et gensyn med en af de bedste repræsentanter for den ældre musical-tradition, der er tale om.

OM BAGGRUNDEN

"Sommer i Tyrol" hører til de sene Wieneroperetter, hvor den er kulminationen og slutningen på en lang række operetter, som fik stor betydning for hele genren. Specielt i London fik Wieneroperetterne succes. Herfra fortsatte stilen over Atlanterhavet og lagde grunden til de amerikanske musical.

Grunden til Wieneroperetten blev lagt af Johann Strauss den yngre (1825-99). Inspirationen kom fra Paris, hvor Offenbach havde udviklet den Parisiske operette med værker som: Orfeus i Underverdenen, Den skønne Helena og Hoffmans eventyr. Johann Strauss lagde ude med to operetter: Indigo (1871) og Karneval i Rom (1873), der begge gik for halvfulde huse. Derpå kom i 1874 en oprette, som længe kom til at stå uden konkurrence og endnu i dag går for fulde huse: Flagermusen. Først Med Zigeunerbaronen i 1885 kom der dog en værdig nr. 2.

Efter Strauss fulgte flere andre som f.eks.: Franz Lehár: Den glade enke (1905), Leo Falls: Dollarprinsessen (1907) og Oscar Straus: Chokoladesoldaten (1908).

Gennem alle Wieneroperetterne slynger Wienervalsen sig som et fast tema og selv under 1. verdenskrig holder Wieneroperetten billedet i live om den sorgløst dansende Østriger i live.

Efter krigen fortsætter stilen med f.eks. I syrenernes tid og Sidste vals (1920) og som noget af det sidste inden depressionen i 30'erne: Sommer i Tyrol. Urpremiere 1930 i Berlin.

SOMMER I TYROL

Sommer i Tyrol (originaltitel: Im weissen Rössl) er skrevet af Hans Müller og Eric Charell efter en komedie af samme navn. Sangteksterne er skrevet af Robert Gilbert og musikken af Ralph Benatzky. Benatzky har dog ikke komponeret al musikken, idet Robert Stolz, Bruno Granichstaedten og Robert Gilbert har komponeret nogle af sangene. I senere udgaver (således også denne) er der desuden lagt musik ind af andre komponister.

Ideen til at omskabe komedien Im weissen Rössl til oprette opstod en forårsdag i 1930, da skuespilleren Emil Jannings og teaterdirektør Eric Charell spiste frokost i St. Wolfgang i Østrigs kendte og elskede turistdistrikt Salzkammergut. Frokosten blev indtaget på hotellet Zum weissen Rössl. Under bestillingen opstod en pudsig dialog mellem Jennings, der talte Berlinerdialekt, og overtjeneren, der talte den lokale østrigske dialekt i rivende fart. På et tidspunkt opdagede Charell, at Jennings i diskussionen med tjeneren citerede replikker fra rollen som Giesecke i komedien Im weissen Rössl, en rolle som Jennings tidligere havde spillet. Ideen var født, og allerede samme år havde forestillingen Sommer i Tyrol premiere i Berlin.

Det har så senere gjort det muligt at se Dirch Passer som Leopold sammen med en lang række andre kendte danske skuespillere. Og nu altså også i Glostrup, hvor Glostrup Amatør Scene glæder sig meget til at præsentere forestillingen i den hyggelige have på Leragergaard. Her har foreningen som bekendt hjemme i Teaterhuset Hesteskoen.

HANDLINGEN

Vi befinder os på det berømte alpehotel "Den Hvide Hest" i den lille by Salzkammergut ved Wolfgangsøen i Østrig. Det er i starten af turistsæsonen, og gæsterne er ved at ankomme. Overkelner Leopold har situationen under kontrol. Hvad han derimod ikke har under kontrol er hans hjerte. Han er nemlig forelsket i værtinden, Josepha. Hun på sin side har allerede fyret 5 overkelnere, fordi de begyndte at gøre kur til hende. I øvrigt er hun også forelsket i en af stamgæsterne, den unge sagfører Dr. Erik Siedler, der har boet i hotellets eneste balkonværelse de sidste 7 år.

Efterhånden som gæsterne ankommer begynder forviklingerne. Siedler bliver forelsket i datteren af en undertøjsfabrikant, hvis modpart i en retssag han er sagfører for. Hans klients søn ankommer også til "Den Hvide Hest" og bliver forelsket i en professordatter og midt i det hele ankommer selveste Kejser Frans Joseph. Det hele går dog op i en højere enhed, og forestillingen slutter med den helt store forlovelsesfest.

Sommer i Tyrol er en munter forestilling, der fortæller om at man skal være glad for det man kan få og nyde livet, der hvor man nu engang er.

Glostrup Amatør Scene, der står for produktionen, håber at alle vil få en fornøjelig oplevelse ud af forestillingen.

Image

Image

Image

Image

 

Medvirkende : René Kokholm Kristensen, Camilla Brix Andersen, Hans Greve, Johanna van Bolhuis, Frank Jensen, René Wiinblad, Martin Nielsen, Johanne Busk, Erik K. E. Nielsen, Erik Rysing, René Wiinblad, Martin C. Gorm, Pernille Krag Larsen, Anja Jensen, Mogens Steen Johansen, Michael Witt, Gitte Kalkhe, Lisbeth Harboe og Tania Reitzel.
Kor : Annika Pedersen, Anja Jensen, Bente Krag Larsen, Brahim ElZmouri, Cæcilie Elna Bøgedal Hansen, Else Sørensen, Gitte Kalkhe, Lisbeth Harboe, Liv Johansson, Louise Ranfelt, Martine Harboe, Mette Due, Michael Witt, Mogens Steen Johansen, Pernille Krag Larsen, Søs Ly Kjergaard og Tania Reitzel.
Instruktion : Jens Damsager Hansen.
Kor - og musikledelse : Per Nørby Holm.
Produktionsledelse : Martin C. Gorm og Udo Sayk.
Scenografi : Ib Holmud.
Lys : Rune Bolhøj.
Lyd : Keld Christensen.
Sufflør : Gerda Ahlberg.
Premiere : 4. August 2001.

 

Anmeldelse af:

Sommer i Tyrol.

Sommer i Tyrol var den store satsning fra scenen i år og som sædvanlig var rammen Leragergårds have. Mod sædvane var August i år desværre ikke den store sommer måned hvilket desværre medførte nogle aflysninger, men spillet blev der trods alt og blandt de opførelser jeg så var den sidste, der også var sidste planlagte, så absolut den bedste - og desværre må jeg så sige, at det nok var den standard jeg havde kunne ønske vi var startet med ved premieren !
Nuvel jeg har ikke set dem alle, jeg har heller ikke været 100% nærværende under hele forløbet af alle forestillingerne så mine konklusioner må I naturligvis have al ret til at fornægte/fortrænge efter behov, - men jeg synes ikke forestillingerne generelt levede helt op til mine forventninger eller krav til helstøbthed !
Lad os tage det fra en ende og prøve at dele forestillingen op i elementer: 

Scenografien: Ja, her kan jeg af gode grunde ikke kritisere ret meget. Aldrig har vi haft opbygget en kulisse der af dimensioner eller omfang har været større eller flottere end her. Aldrig har vi iskruet så mange bolte og skruer eller for den sags skyld fjernet det samme antal igen! Den var flot, professionelt og tør jeg indskyde, solidt udført.
Netop fordi den var så gennemført og flot, generede det mig lidt, at scenen hvor borgmesteren holder møde med de forskellige kroværter var lavet som den var. Det faldt for meget igennem i forhold til det øvrige hotel og den ægte veteranbil der også var med til at sætte sit præg på forestillingen.

Lyd/Lys: Lyssætningen var meget professionel (mindre havde vi heller ikke forventet af dette faste team). I forhold til de udfordringer de har haft med andre forestillinger har det heller ikke været den helt store forestilling rent lysteknisk, hvorimod det altid er et slid at rigge til og fra til udendørsforestillinger. Den nye teknikvogn levede åbenbart op til sin opgave.
Lyden var også meget fin (selv for en lettere høreskadet!) som undertegnede. Jeg havde lidt problemer med at høre de almindelige replikker når microportene ikke var i brug, hvorimod sangene gik fint igennem.
Hvad der derimod ikke fungerede optimalt var orkesterets lyd der tidsmæssigt ikke altid var i harmoni med højttalerne grundet tidsforsinkelsen der skyldtes den fysiske placeringen af orkester og højttalere. En placering af musikken foran scenen ville i mine øjne have været bedre.

Orkester: I det store og hele gik det godt!! Jeg må indrømme at der under nogle af forestillingerne, indimellem, var nogle toner vi nok helst have været foruden. Dette sagt i al godmodighed, da jeg er fuldt klar over at de forhold orkesteret har haft for at øve har været meget begrænsede.

Skuespil: Der var store og små roller og desværre er det jo sådan at man ikke altid far tid til at koncentrere sig fuldt og helt om den præstation de små roller udfører, da man samtidig er optaget af hvad hovedrollerne foretager sig. Vi havde dog imidlertid to meget markante undtagelser her, idet Bente og Gitte (omtrent) kørte deres egen "Gøg og Gokke" forestilling fuldt integreret!! Det er en hårfin balance at gøre som de gjorde, men i dette tilfælde gik det ikke over stregen og forstyrrede de forkerte steder, - jeg vil være så fræk at pastå at de i nogle få tilfælde faktisk trak stykket igennem hvor der ellers kunne have været lidt dødvande.
Nu skal dette ikke forlede nogen til at tro at de andre "små" roller blev udført dårligt, - der var en flot koncentration omkring spillet når de sad ved bordene i restaurationen og jeg fornemmede ikke at de faldt unaturligt ud af deres roller undervejs, heller ikke på deres vej til og fra scenen hvor det ellers let kunne gå galt.
Lad os så kaste et blik på hovedrollerne. Jeg må indrømme jeg havde det meget svært ved Rene Kristensen i rollen som Leopold. Der var ikke den pondus eller fanden i voldskhed som jeg havde forventet at se. (Jeg har hørt rygter om at Jens som instruktør har for tolket Leopold på en anden måde end jeg ville gøre og i så fald kan det meget vel være den korrekte præstation Rene har opført, - men så mener jeg det er grebet forkert an af instruktøren!) Som kromutter så vi Camilla igen i en glansrolle, kun kan både agere og synge så det er en lyst og fornøjelse at se på, Fabrikant W. Giessecke, spillet af Hans Greve udstråler en topklasse der formår at skabe kontakt til publikum på den helt rigtige måde, også selv om det så ikke er den måde de gør det på i Warnemünde! Frank Jensen som Erik Siedler, forventer vi også noget af efterhånden! Det er det problem der opstår når man først en gang har vist man kan præstere noget godt på scenens skrå brædder! Nuvel i dette tilfælde faldt han heller ikke igennem han præsterede at glimrende og flot modspil til fabrikanten af undertøj model Herkules (tror jeg der var) i at stykke med knapper hele vejen foran!
Rene Wiinblad lever også op til sit ry som damebetvinger. Han har, til min store ærgrelse, fortrydelse og misundelse altid haft denne medfødte evne til netop disse roller (!) og jeg synes han til fulde levede op til rollen som rejseføreren her. Hans præstation sammen med Johanne Busk var et af stykkets højdepunkter.
Johanne leverer en perfekt optræden som Klarchen. Her har vi igen et talent som vi har set før og som igen lever op til vore forventninger. Hendes generte "lespen" vil vi ikke glemme foreløbig.
Som professoren Hinzelmann optrådte Martin Nielsen med en dybfyldt mimik som damptog opad scenen og bagefter nedad scenen. De fleste gange perfekt men en enkelt gang for pjattet. Balancen her er igen hårfin og Martin har en personlighed der kan bære denne scene igennem. Dog kneb det for undertegnede at gotere hans optræden på bordene hvor diverse Alpe-toppe øjensynligt bliver beskrevet. Her blev spillet for overdrevet.
Erik K.E. Nielsen som undertjeneren Niki, havde, i modsætning til Leopolds dæmpede karakter, den livsglade og sprudlende energi der sætter liv i en forestilling. Samtidig ikke uden en snært af akrobatik når man tænker på hans spring fra første sal. Endvidere slog det mig at han var et bud på en danmarksrekord i 100 Meter på tid!
Som kejser Frantz Joseph havde vi glæden at få gæstevisit af Erik Rysing. Jeg kan ikke sætte en finger på denne rolles udførelse. Man fornemmer denne verdensmand der er ved at være træt af det gentagne hurlumhej omkring sin person, der har alderens visdom og den fornødne høflighed der kræves for at slippe igennem dagens program. Det har glædet mig meget!
Hvad der derimod ikke har glædet mig så meget var danseoptrinene. Man kan godt se at klassisk dans ikke er scenens stærke side! Med al viden om hvor mange ting der pålægges en instruktør skal jeg selv være den sidste til ikke at forstå at det er svært at nå det hele, men her skulle der være sat ekstra kræfter ind. Ligeledes var koret også lidt svagt i lyden af og til men det blev bedre undervejs i forestillingsrækken.
Til sidst en stor tak til de mange nye ansigter der har vist deres ansigt på scenen for første gang. Alle har gjort en flot indsats i de mange mindre roller og jeg håber vi fremover vil se mere til dem.

Instruktion: Generelt var personerne ægte og med en god og rigtig udstråling. Som tidligere nævnt var jeg ikke glad for Rene Kristensen i rollen som Leopold, men dette var en undtagelse.
Jens har vist at han i dramatiske opsætninger er, jeg vil næsten sige, suveræn. Her kar opgaven måske været for stor eller atypisk for hans stil. Vi opnåede ikke helt den stemning af gode gamle dage, lystspil, bægerklang og livsglæde en sådan opsætning skal indeholde. Jeg personligt kunne også have ønsket en bedre (større) udnyttelse af kulissen, den var af og til for bar (tom). Der måtte gerne have været lidt mere naturligt liv i baggrunden undervejs, f.eks. Gitte eller Bente eller en anden stuepige der skiftede sengetøj på værelserne på første sal. Det blev på en eller anden måde lidt stereotypt med den faste placering af gæster ved bordene eller også en stort set bar scene.
Det var ikke meningen at jeg skulle anmelde Sommer i Tyrol, - og dette er under alle omstændigheder ikke den rigtige måde at gøre det på, idet det ville have krævet en større koncentration og notattagning under opførelserne, - i stedet bliver det nu hukommelsen (medio september) der må styre pennen. Til gengæld er det så selvfølgelig min mening der kommer til udtryk og jeg er måske en smule miljøskadet og har svært ved at ville erkende de begrænsninger som vi jo immervæk har som amatører, men det skal derfor her, heller ikke udelades at blive nævnt, at det publikum der har set forestillingerne har udtrykt stor tilfredshed og det er jo i sidste ende det vigtigste.

HAM.