masker Glostrup Amatør Scene

Godspell

Traditionen tro byder Glostrup Amatør Scene i ulige årstal på friluftsforestilling og 1997 er ingen undtagelse. I år kan vi byde velkommen til musicalen "Godspell", som har alle ingredienser: Masser af tempo, pragtfulde sange, farverige kostumer og meget mere, som forhåbentlig vil give Dem en god oplevelse i Leragergårds have.

"Godspell" blev skrevet i 70'erne, hvor flere religiøse grupper opstod, og hvor det blev moderne at være med i diverse bevægelser både for og imod kristendommen. "Godspell" handler om en gruppe mennesker, som gør grin med religion og troen på Gud ved at spille nogle forskellige lignelser/historier fra Biblen på en humoristisk og underfundig måde. Efterhånden som spillerne lever sig mere og mere ind i deres roller opstår risikoen for omvendelse. Legen bliver pludselig til alvor, smilene forsvinder og alt kan ske!

 

Image

 

 

Medvirkende : Peter Krag, Søren Kahlke, Lisbeth Harboe, Charlotte Anbro, Bjørn Sommer, Tania Reitzel, Johncny Svendsen, Susanne Vilstrup, Gitte Kahlke, Eva Lytje-hansen.
Instruktion : Per Nørby Holm og Dorthe Nielsen.
Teknik : Rune Bolhøj og Keld Christensen.
Musik : Per Nørby Holm, Niels Brinch, Thomas Larsen og Torben Lindblad.
Premiere : August 1997.

 

Anmeldelse af:

Godspell.
The Missing Touch

Vejret viste sig fra sin allerbedste side, da jeg lørdag første gang havde fornøjelsen at overvære forestillingen "Godspell" i Leragergårds have - og "traditionen tro" havde scenen sat alle sejl til for at gøre det til en festlig og fornøjelig aften med mulighed for køb af lidt godt til halsen og maven, og der var stillet små grupper af borde, stole og parasoller både i haven og på gårdspladsen - så alt i alt kunne publikumsfremmødet vel godt have været lidt bedre.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at spille med i "Godspell" for Ca. 13 år siden. Min erindring fra denne opsætning var efterhånden lidt støvet og kun enkelte detaljer stod klart i min hukommelse, så det var på relativt bar bund jeg nu skulle se holdet, anno 1997, fremføre forestillingen i en ny og krævende udendørs version.

Netop at spille udendørs stiller store krav til teknik og begrænser vel i nogen grad mulighederne for de store sceneopbygninger, og scenografien her var en bar scene broderet med ca. 20 farvede kuber, der i øvrigt blev brugt fantasifuldt, men uden egentlig mening.

Forestillingen er i to akter, og efter at have set den to gange, er det helt klart andet akt, jeg synes bedst om. Her var der mest skuespil, mest alvor i stykket og i øvrigt mest glæde af lyssætningen.

Det er svært at sige nøjagtigt, hvad det er der i givet fald mangler, eller i modsat fald, gør en forestilling perfekt. Det er, eller kan være, en kombination af mange ting: Spilleglæde, engagement, mulighed for at agere, publikumsreaktion etc. etc., men der manglede prikken over i'et for at gøre forestillingen perfekt.

Starten af stykket virkede tung, næsten for "indremissionsk"(!) og indledningen, hvor Socrates, Luther, Fuller, Nietsche & Sartre fremsiger deres teorier, må have været uforståelig for dem, der ikke kender stykket i forvejen.

Alle medvirkende var i nogle meget, bortset fra farverne, ensartede kostumer, der var en slags blanding af arabiske klædningsstykker og klovnekostumer. Var der en mening bag jeg ikke fik fat i ?

En mimisk udtryksform blev brugt stort set hele stykket igennem, - stykket er nærmest sat op som en slags fortællersituation med mimisk akkompagnement. Den mimiske udtryksform er god, men jeg tror at den gennemgående brug hele stykket igennem gjorde det for ensartet, - der blev "for lidt skuespil" ud af det.

Der var, i øvrigt, meget pragtfuldt mimik fra stort set alle medvirkende. Jeg lagde især mærke til Charlotte, der faktisk mange steder i løbet af første akt lyste op med et enormt sødt og genert smil, - det kom på de helt rigtige steder og gik lige til hjertet ! Af en eller anden grund var det især pigerne, der brillerede med det mimiske spild, eller måske er jeg som mand mest øjenfikseret af piger!

Peter var et nyt talent, der spillede sin rolle godt og i øvrigt med en glimrende sangstemme. Meget velvalgt til rollen som Jesus, idet hans udstråling var rigtig til den alvorlige del og virkede ægte bedrøvet, da han svigtedes.
Bjørn er nærmest skabt til at spille med i denne forestilling. Fin præstation i blanding af mimik, en absolut flot sangstemme og sikke nogle øjne!
Susanne skuffede meget ved ikke at tildele kritikeren den samme kærlige behandling, som (nogle af) de øvrige tilskuere fik! Men trods denne, min store skuffelse, må hun roses for sin sang og hendes måde at "lokke herrer" i uføre på! (Gad vide om hun har øvet sig andre steder?!!)
Tania var også blandt dem, der absolut må roses for en særdeles flot mimik og en flot sangstemme. Måske kneb det en af aftnerne at ramme den sidste høje tone (?), men ud over det blev jeg meget forbavset over sangsstemmens fylde.
Lisbeth, Gitte og Eva fremførte deres sange på fornem vis, (Ja, Gitte var vist lidt hæs den ene aften). Eva og Lisbeth viste gennem hele forestillingen et meget mimisk tydeligt spil, Lisbeth var dog et par gange lige ved at tangere grænsen for hvor det bliver pjattet.

Gitte var særdeles pragtfuld med flagrende gevandter og attituder.
Jeg fornemmede ikke at Johnny og Søren, rollemæssigt, havde så meget at spille på, men de var så absolut med til at skabe helhedsindtrykket.
Alle medvirkende må også roses for, netop i denne type krævende forestilling, hvor der for den enkelte er en del "spildtid", ikke på noget tidspunkt at falde ud af rollerne.

Sangene er en meget vigtig del i en musical og sangene i "Godspell" er nogle, der stiller store krav til de medvirkende.

Stort set var det flotte præstationer, der blev vist, især når der var kor med, var de tæt på det perfekte. Jeg kan ikke undgå at fremhæve Peter og Søren's samsang af "Dem der har nok" som absolut topprofessionel, kors hvor må det have taget tid at øve denne "dobbeltsang" med dansetrin til det niveau, der blev vist.
På næsten samme niveau finder vi Gitte og Eva's duet i "Hvor gå du hen", også en vidunderlig præstation.
Tro nu ikke at de øvrige sange var dårligt fremført! Hvis man går i detaljer kan man finde punkter at sætte fingeren på, og i et enkelt tilfælde ville jeg nok have fundet en anden sanger, eller hvis muligt have brugt koret som støtte i større udstrækning.

Musikken spillede, såvidt jeg kunne bedømme, uden fejl!! Fint fremført og i den rette balance med sangerne. Alt gik tydeligt igennem til publikum. Vi fik et par enkelte solopræstationer på guitar (?) og en pragtful saxofon-solo, der fik nakkehårene til at rejse sig. Egentlig kunne jeg have ønsket mig at orkestret var blevet brugt mere i forbindelse med nogle sober eller mellemspil - hvorfor ikke lade den kapacitet, vi her har til rådighed træde lidt mere frem ?

Teknikken var meget udviklet, med egen generator til strømforsyning(!), rigtig mange projektører og avanceret lydanlæg for "hovedkræfterne" på scenen. De må roses for næsten ingen fejl. Kun en enkelt gang eller to faldt lydniveauet fra de af sangerne, der bar påsatte mikrofoner under forestillingen, men det er vel mangel på øvelse med denne trådløse teknik, der skabte disse, i øvrigt, ganske få og ubetydelige fejl. Lysmæssigt var der fin dækning over hele scenen og følgespot de rigtige steder. Desværre var det først i andet akt, at der blev glæde af lyssætningen. Jeg håber ikke de har øvet sig for meget på første akt! Jeg havde i øvrigt hørt at de til en forestilling fremskaffede en regnbue, men den blev jeg snydt for begge gange!! MEN jeg krympede tæer, da publikum, inden forestillingen startede, blev bedt om at slukke for mobiltelefonerne af sikkerhedsmæssigeårsager!! (Eller er der noget sikkerhedsmæssigt jeg ikke forstår ?)

Når alt andet så er sagt, så må slutningen af stykket fremhæves som værende meget flot, stil- og effektfuld.

Jesus dukker op på korset, da alle klodserne vælter ned. Flot, flot effekt, og sikken en lyssætning. Skuespil, musik, sang og stemning går her op i den helhed enhver stræber efter, - teater på topplan.

Ham

PS: Suffløren bør have sin rose for ikke at gøre sig bemærket !!