masker Glostrup Amatør Scene

På godt og ondt

Hvad har en afrikansk stamme i regnskoven til fælles med cancan, og hvad har et thailandsk bryllup med Tour de France at gøre. Er der kun krig i Jugoslavien, for at vi danskere kan opleve et stort TV-show, og hvorfor spiller penge så stor en rolle i menneskers liv?

De Små Føl har i denne sæson valgt at opføre et stykke, som tager os på en rejse til en masse forskellige lande, og hvor vi gennem billeder, drømme og fantasi vil opleve mennesker på godt og ondt. Traditionen tro er forestillingen krydret med sang og musik, spændende kostumer, og en hel del overraskelser!

 

Medvirkende : De Små Føl
Instruktion : Rene Kristensen, Per Nørby Holm og Dorthe Nielsen.
Musik : Per Nørby Holm.
Teknik : Keld Christensen, Rune Bolhøj.
Premiere : 26. april 1997.

 

Anmeldelse af:

På godt og ondt.

Den første spæde forårssøndag i april kom jeg hæsblæsende ind ad døren på Hesteskoen efter en hård dag på arbejde. Jeg havde egentlig ikke den store lyst til at se stykket, men jeg tænkte: Pyt, du overlever nok. Jeg var træt, men da jeg stak hovedet ind ad døren, mødte der mig et mylder af glade børn med højrøstede stemmer, og så blev jeg faktisk spændt og begyndte at glæde mig til at se stykket. Jeg oplevede og fornemmede spændte børn, der brændte af lyst til at spille teater. Lige pludselig er der en, der råber: "Kan du godt li blåt"? (Hvem er du?). Og efter et kig ned ad mig selv hvor jeg opdagede farvevalget af mit tøj, måtte jeg med et suk konstatere: Ja. En eller andet måtte også erkende, at hendes mor havde den samme bluse som mig (giv dig til kende).

Forventningsfuld satte jeg mig ind i en fyldt sal. Musikken startede, og ind kom et mylder af unge, lovende skuespillere og gav en fin optakt til stykket. Herefter gik forestillingen i gang. I løbet af den næste 1½ time kom vi, sammen med en maler, vidt omkring i verden. Vi var til Tour de France med Bjarne Riis og et heppekor, der godt ku' ha' vist lidt mere entusiasme (han vandt dog trods alt), samt til can-can med fremvisning af dameben af en vis kvalitet.

I Thailand var til et smukt bryllup, hvor en ung pige blev tvunget til at gifte sig med en mand, hun desværre ikke elskede. historien om den afrikanske stamme i regnskoven, berørte mig meget. Vi skal værne om vores natur, måske ligger helbredelsen til mange sygdomme netop her. Men desværre er der alt for mange, der kun tænker på, hvor mange penge, de kan tjene på at fælde skovene.

Så kom en barsk, men desværre meget realistisk skildring af krigen i ex-Jugoslavien (flot spillet). Til slut så vi, hvordan Maleren valgte at give de penge, hun havde fået ind ved salget af sit billede til et godt formål (det var da et dyrt billede. må man sige).

Jeg måtte efter forestillingen konstatere, at jeg havde haft en god oplevelse på Hesteskoen den eftermiddag. Jeg må med skam meddele, at da jeg satte mig ind for at se stykket, anede jeg ikke, hvad det hed. Men meget hurtigt gik det op tor mig, at det handlede om en kamp mellem det gode og det onde/mindre gode i mennesket.

Flotte præstationer hele vejen igennem, både skuespil og sangmæssigt. Dog kan man godt mærke, at nogle af børnene er mere rutinerede end andre. Nogle steder lød det som om, replikkerne blev læst op fra et stykke papir, andre steder virkede børnene meget nervøse ved at være på scenen. Dog virkede alle meget upåvirket, da teknikker på et tidspunkt svigtede.

Alt i alt var det en god forestilling, hvor jeg rigtigt fornemmede børnenes entusiasme og spilleglæde.

Jeg glæder mig til at se det næste stykke.


Charlotte Anbro