Den jord du gik på

"Det er som om den jord, vi gik på, ikke er der mere. Som om den forsvinder under fødderne på os, så snart vi er trådt af den".

Spdan lyder en af replikkerne i stykket, og det er det der sker for de 6 børn i stykket. En borgerkrig river grunden væk under dem og de er nu på vej mod gænsen i nord. Hvad der er på den anden side af grænsen er der ingen de ved, men deres eneste håb er at der er nogen der vil hjælpe dem når de kommer over.

I al' sin poetiske naivitet er det et meget realistisk stykke, der viser hvad der kan ske under en borgerkrig, uden at skele til de almindelige regler for hvad man gør i teateret.

Stykket er klart inspireret af Jugoslavien, men ???????

Handlingen kan foregå i en hvilkensomhelst tid, både fortid og fremtid og er i det hele taget almengyldig.

En beskrivelse af en krig, hvor det er de svage der kommer i klemme. Hvor folk kommer ud for ting, der er så rædlelsfulde at de bliver præget for livet og aldrig bliver de samme igen.

Et mere aktuelt stykke kan man vel næppe forestille sig i disse dage. Det er en barsk historie om, hvad der hænder med mennesker i en borgerkrig. Vi kan jo kigge os rundt i verden og se, hvorledes borgerkrig giver en masse mennesker en ganske forfærdelig oplevelse. Med flygtninge, mord og grusom-heder, som næppe kan beskrives bedre end i stykket.
Jeg så forestillingen, da den blev opført sjette gang. Jeg må sige det var en imponerende flot forestilling. Et stykke, der meget realistisk blev fremført af de medvirkende.
Det er altid svært at skulle fremhæve nogle præstationer frem for andre.
Derfor vil jeg ikke gå ind i at anmelde de enkelte skuespillere, men blot sige det var en meget flot præstation.
Det var ingen slinger i valsen, men en god indlevelse i de enkelte roller. En stor ros til jer skuespillere.
Musikindspilningen var meget stærk understregende selve forstiIlingen.
Skal jeg fremhæve noget specielt, var det faktisk indledningen. På en meget præcis måde lagde den op til forestillingen med kærlighed, venskab, had og mord. Stærktvirkede utrolig stærkt på mig.
En indvending kunne være, at sangen som Laila fremførte midt i forestillingen ikke rigtig synes at passe ind i forestillingen. Forestillingen var så langt fremme, og det var så stærke ting, der var gået over scenen, at det virkede som om sangen skar forestillingen over.
Jeg har svært ved at få netop en sang til at passe ind i forestillingen. Men det er jo klart, at vi hver især har vore egne oplevelser, og Jens har måske haft en helt speciel opfattelse at, hvordan sangen skulle bryde forestillingen.
Ellers synes jeg instruktionen var præcis. Dog vil jeg indvende, at der nogle pauser imellem nogle blackouts, som var lige lovlig lange. Det gjorde at man kom ud af den stemning, som var skabt. Der kunne godt være kortere pauser, da der jo ikke var sceneskift.
Koreografien synes jeg var god, men jeg savnede højre side af scenen. Den var ligesom for tung. Der manglede en balance i scene. Jeg kunne godt have forestillet mig, at scenens camouflagenet også gik over på højre side.
Lyd-og lyssiden var jo som sædvanlig en god professionel opgave, som var løst af vore teknikere, lydmand og musiker. Det var flot og var med til at understrege forestillingens kvalitet.
Det glæder mig at forestillingen nu også skal vises i Grenå. Jeg tror, at der er mange fornemmelser at, hvad det er der foregår her i verden, lige omkring os.
Tak skuespillere, instruktøren, lydfolk og scenografer for en flot forestilling, som jeg synes, at vi her i Glostrup Amatør Scene kan være stolte at.

Ib Holmud

Tur historie :

Vi mødtes alle sammen på GAS kl. meget tidligt fredag morgen. Klokken var omkring 6.30. Visse af os havde ikke sovet ret meget natten i forvejen så de små tingester det er meningen man skal kunne se ud af var ikke ret store. Årsagen var måske, at vi de sidste mange uger havde glædet os ret meget og nu oprandt dagen endelig. Nå, vi fik pakket bilerne og af sted gik det i en susende fart. Vi var 3 biler af sted pakket med gear, kostumer, bagage og ikke mindst skuespillere og teknikere. Efter ½ times venten i Odden færgehavn kørte vi ombord på MAI MOLS. Under overfarten var vi så heldige at de havde " åben bro ". Dvs. vi kunne komme op og se hvor og hvordan de sejler en sådan hurtigfærge. Det var nu meget sjovt. Jeg har kun en ting at sige til dig TANIA: Hvis du ikke du´r som pædagog kan du sikkert få et job i spørgehjørnet. Overfarten varede ca. 45 minutter og straks da vi kørte fra borde i Ebeltoft gik turen til den nærmeste bager for at vi kunne få lidt morgenmad. På færgen kostede det 29 kroner for en kop kaffe og et stykke wienerbrød og det var der ingen af os der ville betale. Næste stop GRENAA. Vi ankom til kulturhuset kl.10.30 Her var der et venligt menneske det viste os vej til det klasselokale hvor i vi skulle tilbringe de næste to nætter. Herefter pakkede vi diverse soveposer, liggeunderlag og luftmadrasser ud, (HJÆLP JENS, HVOR ER OSTEN?????????) og så gik turen til GAT ( Grenaa amatørteater ) ´s lokaler REMISEN hvor vi næste dag skulle opføre vores forestilling. Scenen var meget lille, men efterhånden som vi et par timer senere begyndte at stille vores ting op, opfangede vi atmosfæren og blev efterhånden glade for at vi skulle spille der. Der gik et par timer før vi kunne komme i gang med at stille op, så vi valgte at fordrive tiden med at se nogle af de andre teatergrupper bl.a. teatergruppen " Hvad er det nu de hedder " der spillede stykket MANDRAGOLA, og Kulturforeningen KORONA, der opførte stykket " George, the last to go " Efter dette tog vi tilbage til klasselokalet for at tage en gennemspilning. Det gik OK, men hvor var kameraet da KELD faldt i søvn? Da vi kom tilbage til REMISEN begyndte den mest hektiske del af vores tur. ALT skulle pakkes ud og sættes op. WHAT A NIGHTMARE . Men som altid klarede vi det p.g.a. det gode sammenhold og samarbejde vi har i vores lille trup. Dog skal det lige siges, at vi fik uvurderlig hjælp fra GAT med hensyn til opsætning af scenografi, afhentning af diverse olietønder, sorte tæpper osv. Tak skal i have. Uden jeres hjælp ville stressniveauet have ligget langt højere end det i forvejen gjorde. Klokken var efterhånden ved at blive hen ad aftensmadstid og visse maver skreg af sult. Vi havde fået udleveret madbilletter så det var bare om at komme afstod til Kulturhuset og få noget indenbords. Men da vi havde meget travlt blev vi sendt afstod i hold. Alle gjorde en brav indsats den aften, men der var jo også en velkomstreception kl 22.00. Selvom vi ikke havde meget tid (vi var ikke færdige med opsætningen endnu) mente vi at vi var nødt til at sende nogle repræsentanter fra vores scene. TAK SKAL DU HAVE. Der skete absolut ingen ting da vi først kom derhen. Vi gik tilbage kl. 22.30, da vi vidste at det var nødvendigt med endnu en gennemspilning. Vi var på nuværende tidspunkt alle godt trætte og stressede. Prøven gik godt trods det sene tidspunkt, klokken var efterhånden 01.00 da vi var færdige og det var nu på tide at komme hjem og sove. TAK SKAL DU ELLERS HAVE. Da vi kom tilbage lugtede der som en hel osteforretning. Så vi begyndte at leje: " HVOR ER OSTEN GEMT hva´ JENS " Det var på nuværende tidspunkt at vi skulle nyde den øl vi havde haft med hjemmefra. Men ikke engang det orkede vi, et synligt bevis på at vi var TRÆTTE. Vores scene havde brandvagt den nat så vores søde instruktør valgte at tage vagten da han mente at hans stjerner trængte til skønhedssøvn så vi kunne være friske til næste dag.

LØRDAG

En eller anden mystisk lyd fremtonede kl. ca. 07.00. (det var vist nok et vækkeur). Man væltede ud af sengen meget morgengrim og MEGET MEGET træt. Nå, efterhånden kom ansigt og krop i de rette folder og så var det tid til morgenmad. Der var kun en ting der for igennem hovedet på de fleste af os på vej til morgenmaden: KAFFE. Efter indtagelse af denne udsøgte kulinariske oplevelse gik turen via et lille smut omkring klasseværelset omsider til REMISEN hvor forestillingen efter planen skulle løbe af stablen kl. 11.15. Vi blev " lidt " nervøse da vi vidste der var stillet 100 stole frem og vi pludselig så at der blev båret ekstra stole ind. Forestillingen kørte bare som smurt i olie, vi mente alle sammen at det var den bedste forestilling vi har spillet. Men det var godt nok en flad og underlig fornemmelse bagefter. Nu var det uigenkaldeligt sidste gang vi havde spillet stykket. Kostumer blev smidt ud, visse rekvisitter røg ad Pommern til. Vi fik ikke engang lov til at sige rigtig farvel til stykket, da de næste der skulle spille der gerne ville til. Og det kan man et eller andet sted jo godt forstå. Da vi havde fået pakket ned og spist frokost ville de fleste gerne til debatforum, hvor Jacob Oshlag og John Ytterborg kommenterede de stykker der var blevet spillet indtil nu. Det var ret spændende, desværre var det ikke alle stykker vi havde set, så nogle af kommentarerne kunne vi ikke helt følge med i. Vores stykke fik i hvert fald ret god og konstruktiv kritik. Da debatforum var færdigt skulle vi tilbage til REMISEN og pakke ALT ned. Det holdt hårdt, men da vi var færdige blev vi alle enige om at det vi trængte til lige nu var en iskold øl. SKØNT. Om aftenen var der så festmiddag i Kulturhuset. Vi var alle kommet i stadstøjet , nu kunne vi jo tillade os at feste, vores bidrag til festivalen var jo overstået. Og festet blev der. Vi fik god mad, der blev holdt nogle taler og ALLE var i godt humør. Da middagen var overstået gik turen videre til et andet lokale i Kulturhuset hvor Morskabsteateret skulle spille. Da den forestilling var overstået gik vi tilbage til klasseværelset. Vi var meget trætte oven på dagens strabadser, så klokken 00.45 sov vi alle sammen.

SØNDAG

GODMORGEN.
Friske og veludhvilede? Nå ikke. Da vi alle var vågnet og havde fået morgenmad gik vi i gang med at pakke bilerne til hjemturen. Pakke, pakke og vupti så var bilerne klar til at sætte kursen mod Glostrup igen. Da vi først skulle nå færgen i Ebeltoft kl. 18.40 kunne vi lige nå at se nogle flere stykker. Det gjorde vi så og bagefter var det tid til frokost. (Forinden havde vi dog fået taget et gruppebillede. Vi fik det taget foran REMISEN, det kunne jo være sjovt at få det taget der hvor vi havet spillet). Bagefter gik nogle til debatforum, andre valgte at slappe af. Kl. 16.00 gik turen mod Ebeltoft. Vi var efterhånden ved at være sultne igen så vi slog et smut forbi et pizzaria. Desværre fik vi maden så sent at vi nærmest måtte sluge den da vi skulle nå færgen kl. 18.40. Vi nåede den og klokken 21.30 landede vi i Glostrup igen, godt trætte og møre. Pakkes ud skulle der jo selvom det ikke lige var det vi havde allermest lyst til. Nå, det blev overstået og vi satte os ned og fik talt turen igennem. Vi var alle enige om at det havde været alletiders weekend og noget vi sent vil glemme. Det kan i hvert tilfælde kraftigt anbefales andre at tage til teaterfestival, hvis de har mulighed for det.

Hilsen "De medvirkende"