Eventyr på fodrejsen

Dette års friluftsforestilling er valgt ud fra hensynet til det lidt ældre publikum, der bor på Vestegnen. EVENTYR PÅ FODREJSEN er en folkekomedie, skrevet at J.C Hostrup, en af de fire store H'er i dansk dramatik, Holberg, Heiberg, Hertz og Hostrup. Alle dramatikere, der spilles den dag i dag. De skildrer alle tidsbilleder fra deres samtid, og samtidig præsenteres vi for en række personer, der hver for sig er en hel historie, I aftenens forestilling er den lidt naive Birkedommer Krans og den undvegne straffefange Skriver-Hans nok de bedst kendte, dels fordi det er nogle herlige personer, og dels har tidens bedste skuespillere givet dem, liv på scenen. "Eventyr på Fodrejsen" er også romantik og musik. Der er ikke nogen egentlig komponist på stykket, idet Hostrup har hentet melodierne alle vegne fra, tyske drikkeviser og lieder, spanske og svenske folkeviser, af komponister, som vi ikke kender i dag.

"Eventyr på Fodrejsen" spilles i Leragergårds have i august måned, så glæd Jer til en rigtig hyggelig familieaften i selskab med personerne, enten en aftenstund eller en søndag eftermiddag. Og selvfølgelig kan I også i år tage madkurven med, og nyde den på den dertil indrettede gårdsplads eller i haven. I kan også købe øl, vin, vand og kaffe til populære priser.

Anmeldelse af:

Eventyr på fodrejsen.

Da jeg første gang hørte at valget, af sæsonens udendørs opsættelse, var faldet på: "Eventyr på fodrejsen" af Jens Christian Hostrup, må jeg indrømme smilet blev lidt bredt, "det er da vist et temmelig gammelt stykke, ka´ det nu mon være noget særlig godt valg at opføre på Teaterhuset Hesteskoen, bli´r det ikke lidt for kedeligt"?

Meen, jeg må også indrømme at mit overbærende smil kom ganske til skamme. Jo, såmen et sødt gammelt stykke er det da, med ligeså gamle melodier og sange - for mig, i starten, ganske ukendte. Men set ud fra et bredt udsnit af publikums reaktion var der tydeligvis en genkendelsens glæde. Ligeledes blev det en rar oplevelse at observere ansigtsudtrykkene hos mange af tilskuerne under forestillingen - der var en hyggelig nonverbal dialog mellem dem og scenens kunstnere. Ja, alle aktører gjorde det faktisk også rigtig godt!
- Så "hatten af" for Gerda og Jørgen, der stod for valget af dette manus samt instruktionen og iscenesættelsen.

Og rammen omkring stykket, den meget flotte kulisse opbygning i naturen - udtænkt af Ib - gjorde sit, til den fine teateroplevelse det endte med at blive.

Det var i øvrigt godt, at selve scenen foran "Strandbjerg godset" var hævet, alle kunne derved se og følge med i hvad der foregik, hvilket kneb lidt ude i siderne - alt efter, hvor man sad placeret i "salen". Måske fordi publikums stole var stillet så nær ved hele sceneriet. Det havde dog den fordel, at man hermed bibeholdt Hesteskoens sædvanlige intime atmosfære - og skuespillernes mimik gik rent ind. Samtidig kunne man rigtig detaljeret beundre de meget flotte kostumer kreeret af skrædderafdelingen på teknisk skole i Ishøj.

Rent lydmæssigt kunne stykket sagtens bære at siddepladserne havde være rykket længere tilbage, teknikken - udført af Rune, Jens, Keld og Tom - fungerede fint, de gik jo osse helt prof. til den med walkietalkie og det hele pivtøjet… generelt kunne alle tydeligt høre, hvad der blev sagt og ikke mindst sunget, til den nydeligt spillede musik af de tre ligeså nydelige herrer - Per, Niels og Torben. Her må endnu en indrømmelse frem i lyset, jeg har op til flere gange mellem de viste forestillinger taget mig selv i at gå og små nynne et par af de forældede ørehængere.

Selve handlingen klarede alle med bravur, et sødt syngespil med romantik, skurke og moralske heltegerninger, krydret med en humor der gjorde, at stykket fik en fin opløftethed.
Hans, som birkedommer Krans, stod for mange af de morsomme indslag med hans sædvanlige pragtfulde mimik, og Søren, som Skriver-Hans, den flot syngende charmerende skurk, bidrog også til træk i smilebåndet, bl.a. på birkedommerens kontor, hvor de sammen gjorde en rigtig god scene. Bjørn, bonde Per, havde nu også en fin åbning i stykket (eller rettere sagt to fine åbninger).
Frank debuterede udmærket som den rolige eftertænksomme student Ejbæk, det gav et fint modspil til den mere muntre student Herløv, spillet glad og sprudlende af Morten, der i øvrigt tog kegler med sin, go´nat min skat, sang. De to unge herrer fik til sidst deres hjerters udkårende - assessorens bly, men fornuftige datter Laura og hans glade, lidt naive niece Johanne, spillet af Camilla, som yngste i truppen der også debuterede flot, og af Laila, der faldt let ind i rollen som den søde jyske bondepige. De to smukke unge "jomfruer" udgjorde en fin kontrast til hinanden.
Hr. Vermund, den skælmske skurk og skørtejæger tog tabet af den nydelige Laura og Strandbjerg - først med stor ærgrelse, men lod sig nemt trøste af fru Krans, spillet af henholdsvis Rene og Kirsten, der begge som altid spiller deres roller -og synger godt.
Da hele sceneriet foregik udendørs betød det, desværre, at man blev nød til at aflyse forestillingen nogle gange, men det meste af tiden artede vejret sig heldigvis, hvilket også må have begejstret assessoren Hr. Svale meget, da han flere gange måtte nævne landskabet. I sidstnævnte rolle så vi Udo, en gammel kending på Hesteskoens "skrå brædder" - meget perspektivisk.Tak for det ord!... Næ, alle ordrene Nej, bi lidt....

Tak til alle, for endnu en herlig teater oplevelse!

Fru Larsen