Hvem er bange for Virginia Woolf

af Edward Albee.

Et stykke i 3 akter

1. Akt, Spøg og Skæmt
2. Akt, Walpurgisnacht
3. Akt, Exorcisme

Stykket handler om Martha og George, et ikke helt almindeligt midaldrende ægtepar. George er lærer ved et College i New England. Martha er hans kone og hans chefs datter.

Nick, nyansat ved det samme college, og Honey, Nick´s gennemsigtige og naive kone, får den lidt tvivlsomme ære, at tilbringe en aften/nat, som aktive tilskuere til et ægteskabeligt opgør mellem Martha og George, i følgeskab med rigeligt af spiritus.

Jo længere natten skrider frem, og jo mere spiritus der kommer indenbords, jo flere sandheder hives frem af "mølposen".

Der skal stærke nerver og en vis portion humoristisk sans til, at komme igennem denne "nat´s" hudfletning, sarkasme og ondskab i selskab med George, Martha, Nick og Honey.

Stykket er ikke egnet til børn under 14 år og folk med sarte nerver.

Anmeldelse af:

Hvem er bange for Virginia Woolf.
Et brag af en forestilling !

Hvem er bange for at udfordre en kendt klassiker mest spillet af store kendte karakterskuespillere ? Ikke Teaterhuet Hesteskoen og slet ikke et at teatrets medlemmer, som instruerer for første gang. Med hende har et lille team på 4 skuespillere gjort det igen. Lavet en produktion, som en perle i rækken af flotte præstationer af meget høj kvalitet.

Man er hægtet på krogen fra start til slut. Røres og berøres af det psykiske hysteri, som morsomt, gribende og hensynsløst udspilles mellem personerne.

De 4 meget præcist fortolkede karakterer bevares stykket igennem, mens de med magt og magtesløshed nedbryder hinanden, samtidig med at de bliver mere og mere fulde. At spille beruset er utrolig vanskeligt, og gøres her meget naturligt uden at være fjollet. Specielt lille Honey appellerer til alle med sin charmerende, naive og meget yndefulde måde, at være fuld på, mens hun kæmper for sin mand mod den selvsikre og "altædende" Martha.

Der foregår en flot og præcis samtale de 2 par imellem, og selv om den jo nok ikke har fulgt manuskriptet slavisk hver aften, føles det utrolig naturligt, og det virker som om situationen er lige så ny for dem, som for publikum.

Der udvises stor spilleglæde, og man skal virkelig have det godt med hinanden for at kunne spille sammen i et så opslidende og personligt ødelæggende stykke. Som publikum har man på skift ondt af de 4 personer, og samtidig tager man hatten af for deres overbevisende fremstilling, ved at vende vrangen fuldstændig ud. Man er helt udmattet, over at følge udviklingen i historien, men lander dog tilbagelænet, da de 2 par, hver for sig samler hinanden op og sammen slikker sårene.

Hele sceneriet understøttes yderligere af den meget hyggelige akademikerstue, med et tilpas rod i reoler og møbler.

Til lykke til Jer alle med en flot forestilling og 4 fantastiske præstationer.

Ulla.