masker Glostrup Amatør Scene

Danmark på spil !

af Niels Andersen.


Danmarks svar på lasvegas, Casino "Dænemark", er rammen omkring danskernes spillelidenskab.

Det er her Wilfred opruller sin tilværelse efter en mislykket fødseldagsfest, som han i øvrigt er flygtet fra. Det er også her, at entertaineren og hans medhjælper crupieren, kaninpigen "Bonnie", styrer etablissementet med fast og kyndig hånd.

Det psykologiske magtspil imellem entertaineren og Wilfred, udfolder sig gennem humor, sarkasme, ironi og ondskab.

Hvem har magten ? Wilfreds datter Eva, giver provokerende sit bidrag til "festen", der udvikler sig grotesk, bakket op af sang og musik skrevet af Kim Larsen, Shu-bi-dua og Niels Hausgaard.

 

Image

 

Medvirkende : René Wiinblad, Rikke Malkov, Kirsten Sayk, Udo Sayk Bent Henriksen, Anette Schiøtt, og Søren Kahlke.
Instruktion : Udo Sayk.
Musik : Niels Brinch, Mogens Nielsen, Jørgen Nielsen.
Teknik : Rune Bolhøj og Keld Christensen.
Premiere : Fredag d. 27 februar 1998

 

Anmeldelse af:

Danmark på spil.


At komme i Hesteskoen er altid en dejlig oplevelse. Man modtages altid af glade og positive mennesker hvordan kan man andet, når både skuespillere, medhjælpende medlemmer og gæster spændt venter på at aftenens forestilling skal begynde.
Man forestiller sig, at medlemmerne er mest spændte på hvor mange tilskuere, der nu dukker op i aften. Skuespillerne tænker, hvordan mon det går? Er publikum med? , går det som det skal o.s.v. Publikum er bare forventningsfulde, køber øl, vand eller rødvin i baren, sætter sig godt til rette og venter på at stykket skal begynde. Til de sidste hører vi, og vi har lige netop set "Danmark på spil!" ikke mindre end tre gange.
Da vi har flere jern i ilden var vi først til premieren, så med Lions Club og til sidst med Glostrup Foreningsunion, to sidstnævnte til særforestillinger.
Som altid til premieren var stemningen speciel. Allerbedst var stemningen 2. Gang vi så stykket. Her var et meget medlevende publikum, der deltog aktivt i stykket bl.a. under bankospillet, hvor der oven i købet var gevinster til en række og pladen fuld. Stykket foregår i et spillekasino, hvor Wilfred er stukket af fra sin fødselsdagsfest og er godt på vej til at sælge sin sjæl for ussel mammon. Entertaineren (Rene Wiinblad) var helt toppen og spillede lynhurtigt sammen med både medspillere og publikum, når der kom nogle uforudsete replikker. Vi synger også med på Wilifed's fødselsdagssange, som i øvrigt kan genbruges efter behov. Bonnie-pigen (Rikke Malkov) var uforlignelig i sin mimik, som i den grad løftede rollen. Det allerbedste og mest herlige var dog Eva's (Anette Schøitt) aerobic. Det kom fuldstændig uventet og næsten uden relation til stykket i øvrigt, men flot var det - også dem der stod bagved var gode - det var lige det med takten, aerobic foregår jo som bekendt i et hurtigt tempo, herligt herligt.
Alle skuespillerne og musikken spillede denne aften op til både publikum og medspillere.
Aftenen sluttede helt anderledes end vi havde forventet - og da vi forlod Hesteskoen, gik vi endnu en gang hjem med en fornemmelse af en dejlig aften.

Lise og Bent Henriksen.