masker Glostrup Amatør Scene

Efter delingen

Vi befinder os et stykke ud i fremtiden. Den verden vi normalt kender til, eksisterer ikke mere. En gigantisk krig har delt verdenen op i en under- og oververden. De fleste har lært at leve med det og er tilfredse. Man pas-ser sit arbejde og stiller ikke så mange spørgsmål.

I underverdenen kender man f.eks. ikke til sollyset, fuglene, træerne o.s.v. Selvfølgelig har man hørt om det, men det er af en anden og ubety-delig verden. Hernede er man tilfreds, alt er godt og vi elsker hinanden. Men på et tidspunkt krakelerer al den godhed.

Silje er en ung pige fra underverdenen. Ligesom alle andre, har hun hørt historien om Krigen utallige gange. Siljes rolle i det samfund er som "Den grimme ælling". Dog bliver hun ikke puffet ud af samværet, tværti-mod! Alle prøver at få hende til at føle sig hjemme. Men Silje føler sig ikke hjemme, skønt hun har levet der hele sit liv...!?

En dag sker det, som må ske : Silje bliver svigtet i sådan en grad, at hun flygter væk - op til oververdenen. Her oplever hun det, som hun kun har hørt om. Spørgsmålet er blot, om hun kan overleve i denne verden eller nogen verden overhovedet!

Fra idé til forestilling
Kære publikum: Den forestilling I skal opleve nu, er opstået udfra 12 menneskers tonsvis af idéer, øvelser, tanker, skriverier og ikke mindst ti-melange diskussioner "Okay, vi har nu denne her brainstorm. Vælg nogle ord fra den og gå ud og øv en scene. Kom tilbage om en time!" Bl.a. udfra den arbejdsmetode fik vi eflerhånden sammensat en råskitse til en historie, som til sidst blev til: "Efter delingen".

Det har været en intens og spændende proces. Der har været aftner, hvor man har tænkt: "Sig mig, bliver vi aldrig enige om den her scene? Skal vi nu - som instruktører - sige stop og bare bestemme det hele?" Nogle gan-ge skulle vi, andre gange var det bestemt godt, at vi lod være. Men de der aftner, hvor man er helt høj og svæver hjem fra en prøveaften, dem har vi også oplevet en masse af - og ikke kun instruktørerne.

 

 

Medvirkende : Charlotte Anbro, Lisbet Sørensen, Tania Reitzel, Anette Schiøtt, Susanne Vilstrup, René Kristensen, Ingelise Morgenthaler.
Musik : Per Nørby Holm, Anette Schiøtt, Morten Dahl Jensen.
Tekster : Charlotte Anbro, Lisbet Sørensen, Tania Reitzel, Anette Schiøtt, Susanne Vilstrup, René Kristensen, Ingelise Morgenthaler, Jens D. Hansen.
Scenografi : René Kristensen, Lisbet Sørensen, Charlotte Anbro, Anette Schiøtt.
Iscenesættelse : Jens D. Hansen, Marianne Suhr.
Teknik : Rune Bolhøj, Keld Christensen.
Premiere : 16. november 1996

 

Anmeldelse af:

Efter delingen.
Efter Delingen foregår i fremtiden: en krig har splittet verdenen i to: en oververden og en underverden. Oververdenen er en hård følelsesforladt, mistroisk og pengefikseret verden uden plads til små følsomme piger. Underverdenen derimod er så fuld af godhed, at vi hurtigt får for meget.
Historien handler i sin enkelhed om pigen Silje, der ikke føler sig hjemme i underverdenen og i søgen efter sin mor (?) og et bedre liv drager "ovenpå". Her ser alt umiddelbart ud som idyl, men der afslører sig hurtig en hæslig verden af ondskab, manipulation og menneskefjendskhed, så hun tager tilba-ge igen: "Ude dårligt, hjemme knap så slemt".

Hvad er der så kommet ud af det ? Et udemærket lille stykke, der har sine stærke og svage sider. Det er absolut banalt på mange måder: tekster og handling er der intet nyt i, men en scene i 1. og det meste af andet akt hæver klart stykket op.

Starten, hvor vi gennes af sted til beskytte! serummet, lægger en stil, der dog ikke følges op i det meste af første akt. Tempoet falder (hvilket i sig selv ikke behøver at være dårligt), men det er meget banalt. Scenerne virker tunge idet, det virker som om skuespillerne ikke altid ved, hvad de skal gøre af sig selv, der spilles meget ensformigt.
Siljes rejsemonolog er for lang og for ligegyldig.
Først i scenerne i byen og på baren, i slutningen af første akt, kommer der mere kød på. Der er mere nuancerede personer, men det er som om dele af scenerne er for korte: voldtægten kunne have være penslet mere ud (forstå mig nu ret!) der kunne have være gjort mere ud af indledningen til den. Sce-nen hvor Rene skifter fra at være den hårde pusher, til selv at komme ned med nakken er også for kort. Og det er synd.

Andet akt er der anderledes guf i. I scenen på hospitalet er det tydelig at mær-ke, skuespillerne har fået (og brugt) nogle udfoldelsesmuligheder, grænsende fra det humoristiske over i det maniske.
Så rejser Silje hjem igen: her får monologen en anden og bedre drejning. Slutningen er lidt tvetydig: alt er ved det gamle, eller er det? Slutsangen virker helstøbt og selv om teksten stadig er lidt banal er den helt på sin plads.

Skuespillerne: Ja nu kender jeg desværre ikke allesammen.

Charlotte var god som Silje (sig mig engang er det et navn ?), hun fik ikke de store muligheder for at lægge forskellige facetter i rollen (lige meget hvor hun var henne: var de alle mod hende).
Lisbet gjorde også sine roller godt (specielt Myra-rollen hvor hun spillede irriterende god), undtagen som bartender hvor hun ikke virkede helt rå og tro-værdig nok.
Tania faldt lidt i baggrunden i underverdenen, var bedre i bar scenen og god i hospitalsscenen der dog var for overspillet (selvom hun ikke flirtede med mig).
Anette havde anderledes udfoldelsesmuligheder og udnyttede dem godt, spe-cielt som luder. Scenen i baren var dog noget overspillet. Hun sang sin sang godt (skønt en forfærdelig banal tekst).
Susanne var troværdig i undergrunden og sjov som læge, hendes sang var dog for kort og kom til at stå i skyggen af Tanias flirteri.
Rene (er jo Rene), som den eneste mandlige skuespiller fik han flere mulig-heder end de fleste og dem udnyttede han også, både i voldtægtsscenen (som altså var for kort) og hans målebesættelse og pilleblues var helt i top. Ingelise var lidt for anonym; men hendes roller gav heller ikke de store mu-ligheder for udfoldelser.

Scenografien var minimalistisk: få rekvisitter på en grå baggrund der var kort sagt ikke tale om noget udstyrsstykke men det gjorde det svært at se forskel-len i de to verdener.

Lyset var lidt specielt: f.eks. blændes publikum på et tidspunkt af 10 halogen-lamper (anderledes), stroboskop effekten virkede også udemærket (og under-stregede det eksperimentelle i stykket).

Musikken var enkel og passede til stykket, måske kunne jeg godt have tænkt mig større forskel på temaerne for de to verdener.
Lyden var udemærket, men musikken virkede lidt forvrænget ind imellem.

Sammenfattende: Ideen er god der er lagt meget arbejde i det, men ikke nok. Stykket ville have haft godt af en kritisk gennemgang, en opstramning og 5 prøver ekstra. Specielt for ikke-så-øvede instruktører vil det være en fordel at få kritik af de mere garvede.


Moralen i historien ? At rejse er at leve?, Der skal være plads til alle?, Sko-mager bliv ved din læst ? Lav aldrig eksperimentalteater?
Tja. Godt spørgsmål.

Glostrup Amatør Scene er meget kendetegnet ved at spille traditionelt teater: der er ikke de store alt-eller-intet satsninger.
Dette ligger der nødvendigvis ikke noget dårligt i, der bliver jo spillet mange gode stykker og de bliver som oftest spillet godt. Rent faktisk har vi et par stykker der er gode, mange der er ganske udmærkede (og så er vi et par stykker, der redder den hjem på charmen).
Men det er ikke stedet hvor nyere avantgarde-grænsesøgende forfattere får prøvet nye ideer; og nu må jeg sikkert understrege en gang til, at det skal det jo nok heller ikke være.
Men eksperimetalstykket afspejler et ønske om at prøve noget nyt og skal derfor bakkes op på alle måder.
Som fornyelse betragtet er det til at overskue, det ligger måske mere i proces-sen, men der skal/bør gentages, hvis der er nogen der overhovedet har lyst.

Så regn bare med mig næste gang da altså bare ikke hvis Jens skal instruere, han snakker for meget. Næsten ligeså meget som Marianne, ja så regn bare hende fra, nu vi er i gang) der skal sættes et nyt hold (om onsdagen siger du? nej desværre er Andreas hos mig om onsdagen; men alle andre dage) sammen til et nyt (torsdag ? ærgerligt, der er Strengt Fortroligt fra TV4) eksperimental-hold (mandag: desværre, der "arbejder jeg over" sammen med min sekretær) sammen (så alt i alt: kan jeg nok ikke denne gang: men næste gang!).

Søren