Rygterne svirrer

En farce oversat og bearbejdet af Michael Brandt.

Vi befinder os i et mondænt kvarter i New York hos Viceborgmester Charley M. Brock og hans kone Myra. Det er deres 10 års bryllupsdag, og til lejligheden har de inviteret nogle gode venner til middag.
Men aftenen forløber ikke helt som planlagt. Da det første par ankommer til festen, finder de værten på sit værelse med et skudhul gennem øret, og værtinden er pist forsvundet.
Hvad er der sket? Hvad vil pressen skrive? Hvor er værtinden? Hvor er tjenestefolkene? Hvorfor har Charley et skudhul i øret? Var det et mordforsøg? Eller måske selvmord?
Rygterne svirrer i denne klassiske amerikanske farce. Tempofyldt, fald-på-halen, rap i replikken, vanvittig, bizar, morsom, tankevækkende forvekslingskomedie, som med garanti vil more hele familien.

Anmeldelse af:

Rygter.

RYGTERNE VAR OK!!!

Jeg grinede så meget, at jeg helt glemte at jeg skulle anmelde stykket "Rygterne Svirrer"!

Ja, det er længe siden, at tårerne i den grad har løbet ned af mine kinder, specielt første halvdel af I. akt var helt i top. Jeg fik også at vide af nogle af skuespillerne bagefter, at jeg var kommet en aften, hvor det virkelig "kørte" for dem.

Jeg var ellers lidt skeptisk inden jeg kom, for genren farce er ikke lige det, der interesserer mig mest, og desuden ved jeg at det er svært at lave godt, fordi det kræver tempo, præcision Og ikke mindst gode og morsomme replikker.

Alle tre ting levede denne aftens version af "Rygterne Svirrer" op til. Jeg synes Michael har haft en særdeles heldig hånd med at oversætte stykket til dansk. Jeg går ud fra, at der må have været mange sproglige finurligheder i den originale amerikanske version, og dem har Michael virkelig formået at gøre meget morsomme på dansk.

Michael har også haft en meget heldig hånd med iscenesættelsen og in-struktionen. Iscenesættelsen var meget stram og præcis, og den megen kommen ud og ind af dørene fungerede perfekt. Det var kun i de mere "klovnede" sekvenser, jeg synes elegancen faldt lidt til jorden. Disse sekvenser var som regel i forbindelse med parret Ernie og Cookie, spillet af Poul og Susanne, og det var da også dette par, som efter min mening faldt uden for skuespilmæssigt i forhold til de andre. Jeg synes de var al for karikerede og klovnede (f.eks. Poul's evindelige trippen rundt og Susanne's voldsomme falden-på-halen), men det er da muligt at instruktøren har besluttet at de skulle være sådan - men de irriterede altså mig!

Aftenens par var Lenny og Claire, spillet af René og Eva. René var ubeta-lelig morsom som en overchecket skiderik med hold i nakken, et studie i perfekt timing, replikbehandling og ikke mindst mimik - hans afsluttende fortælling havde simpelthen bare det hele - og Eva var ligeså gennemført som hans snobbede kone, som helst ikke ville røre en finger, men ikke gik af vejen for en god gang sladder.

De øvrige gæster, spillet af Marianne, Rolf, Hanne og Udo, lå nu ikke langt under. I det hele taget tydede det på et rigtigt godt teamwork, hvor der blev spillet godt op til hinanden - og frem for alt faldt replikkerne kvikt og overbevisende.

Stephan havde en mindre rolle som den stakkels politikommissær, som skulle opklare den bizarre historie, og det var velgørende at se denne spradebasse i en meget kølig og afdæmpet figur med et flabet smil på læben.

Hans walkie talkie var den eneste ting, som jeg ikke synes fungerede rent teknisk. Lyden kom helt oplagt ikke fra walkie talkien, og så synes jeg det er bedre at droppe sådan en effekt. Men ellers fungerede alt fint rent teknisk.

Rammerne, som de temmelig tåbelige personer skulle boltre sig i, var også perfekte. Stor ros til Anders og Glostrup Møbler.

Jeg ved at Michael forventer at jeg uddeler stjerner, som han gjorde det i hans anmeldelse af "Nuts", så selvom det er meget mod min indstilling, så uddeler jeg hermed 4 stjerner af 5 mulige til "Rygterne Svirrer"!

Godt gået, Michael, jeg glæder mig til at se det igen

Hans Henrik