Nuts

Retten er sat Journal nr. 6418. Staten New York mod Claudia Draper. Tiltalen lyder på overlagt mord. Med disse ord byder vi publikum velkommen til en intens oplevelse i retssal nr. 4. hvor de vil blive vidne til en høring om. hvorvidt Claudia Draper mentalt er i stand til at gennemføre en retssag eller ej.

Claudia Draper er luksusluder. Et erhverv som samfundet og især hendes forældre har svært ved at acceptere. Hun har myrdet en kunde, og retten skal nu afgøre, om hun skal have prøvet sin sag for domstolen, eller om hun skal indlægges på et hospital for sindslidende.

Claudia Draper mener selv at hun er i stand til at forsvare sig ved en retssag, men hendes forældre og en psykiater vidner mod hende De påstår, at hun er syg. Hvorfor ? Fordi hun ikke lever op til andres forventninger om, hvad der er "normalt" ? Fordi hun har valgt at vende familien ryggen og gå sine egne veje ? Eller er det fordi, hun virkelig er syg og trænger til psykiatrisk behandling.

De kan selv dømme undevejs, men i sidste ende er det dommeren, som afgør udfaldet afsagens akter. Og hvad den bliver skal ikke røbes her.

Anmeldelse af:

Nuts.
Den er sgu ikke helt "NUTS"!

Claudia Draper, en luksusluder fra New York, står anklaget for at have slået en kunde ihjel. Var hun sindssyg i gerningsøjeblikket ? Kan anklagemyndigheden med sikkerhed sige, at Claudia hører til på "kolbøttefabrikken" ? Det er med denne tanke at vi skal være vidne til et retsals-drama. Claudia vil forsvare sin forstand med næb og kløer - ingen skal fortælle hende, at hun er sindssyg og hun ikke er i stand til at gennemføre en retssag. Hun vidste præcis hvad hun gjorde.

Et retsals-drama kræver intensitet og en 100 % tilstedeværelse hele tiden fra skuespillerne ellers dør stykket fuldstændigt og publikum falder i søvn. Gitte Kahlke spillede den meget krævende rolle som Claudia og lad mig sige det med det samme, jeg syntes hun var fremragende. Hun portrætterede en kvinde med en lettere sarkastisk tilgang til tilværelsen som på den ene side var stærk og forrygende rap i replikken, men på den anden side også et barn med store ar på sjælen. Gittes dejlige smittende latter syntes jeg også var med til at forstærke sympatien for Claudia, da hun fortæller sit "livs hemmelighed".

I rollen som forsvarsadvokat Levinsky fik Hans Henrik Bardrum endelig lov til at spille "en rigtig mand". (Ja der er langt fra Sørensen og Admiralen) Jeg syntes han leverede en god præstation som den jødiske forsvarsadvokat, der gang på gang bliver generet og holdt for nar at den iltre Claudia. Det som jeg savnede lidt, var en mere tydelig overgang fra den Levinsky vi så fremføre Claudias sag i retten og så den mere "ægte" Levinsky. Fx i de scener hvor han snakker med Claudia ved forsvarerens bord og fortæller om hans familie o.s.v. Her kunne Hans Henrik godt have brugt sin egen tørre og sarkastiske humor. Men det var godt at se at han også kan spille en rigtig mand.

I de vigtige biroller som Claudias forældre var det Jørgen Zøllner og Vibeke Anbro, som skulle give deres versioner at et ægtepar, der nok havde glemt at tale sammen om nogle af livets lidt mindre behagelige ting. Vibeke har en virkelig flot evne til at være både fysisk og psykisk tilstede på Scenen. Det er nemlig svært at bevare koncentrationen. når man "bare" skal være tilstede i længere tid. Hun leverede også en overbevisende indsats som den forsmåede mor, der enten har været usandsynlig naiv eller bare valgt at vende det døve øre til sin mands eskapader, i angst for ensomheden. Det ville dog kræve et hjerte at sten, hvis man ikke havde bare en lille smule ondt af hende. "Zølle" hoppede med kort varsel ind og spillede den usympatiske far med de lidt for lange finger. Det var dog bestemt ikke til at se, at de ydre omstændigheder ikke havde været helt optimale, han gjorde en flot figur. (Den aften jeg så forestillingen gav han den vidst også lidt ekstra og prøvede at slå ud efter forsvarsadvokaten - det var vidst ikke aftalt?)

Det er Jo tit i disse her anmeldelser, at vi klapper hinanden på ryggen og siger "Nej, hvor er det flot". Selvom vi måske i virkeligheden mener noget andet. Men denne her gang har jeg besluttet mig for også at give konstruktiv kritik - det mener jeg nemlig vi har godt af ! Der var en rolle som irriterede mig lidt. Det var rollen som Dommer Murdoch, som blev spillet af Lars Rygaard. Han havde fået nogle usandsynligt grimme briller på og tillagt sig en eller anden, i hvert fald i mine øjne, mærkelig stemme, som jeg syntes gjorde figuren utroværdig. Dommer Murdochs rolle mener jeg er vigtig på den måde, at han skal fremstå som en vidende og indsigtsfuld myndighed. Han har godt nok ikke ret mange replikker, men dem han har er vigtige, og de skal siges med en myndig stemme, men ikke en påtaget. Nu er den hårde kritik overstået, jeg håber ikke, at det var alt for slemt?

Alt i alt syntes jeg, at det var en god opførsel af en svær genre. Et retsals-drama er bestemt ikke nogen nem opgave, når man ikke har filmteknikkens mange muligheder for hurtige klip, men jeg syntes bestemt, at Dorthe fik valuta for sit store arbejde med oversættelsen. Jeg håber ikke, at det er sidste gang vi ser Dorthe i rollen som instruktør- ( og det er det jo nok ikke?)

Michael Brandt