Herrer

Hvad er den absolut værste situation, man kan havne i ??

Et eksempel herpå kan være, at man er inde-spærret på et herretoilet i 3 (tre!!) alenlange juledage, ... og tilmed med sin chef..

Hvad i alverden foretager man sig sådan et sted ?? Tænk at gå glip af selve juleaften, totalt afskåret fra omverdenen, fra julemid-dagen, samværet med familien...

Ikke desto mindre kan det faktisk ligefrem udvikle sig til noget morsomt. - Specielt kan det i nogle situationer være uhyre svært at holde masken, f.eks. hvis man får mulighed for at give sin chef et dask bagi, alt imens han frivilligt står stillet om mod væggen.

Stemningen kan derimod også være fuld af dra-matik og intriger, dvs. de 3 HERRER får mulig-hed for at komme af med diverse indestængte aggressioner.

En detalje, der i øvrigt er værd at bemærke, er de HERRER's "benarbejde"...

Alt i alt er HERRER et stykke, hvor du går rørt dine lattermuskler, -og, det er så sundt, og befriende, at grine!!

Anmeldelse af:

Herrer.
En søndag på lokum

Aldrig før har man hørt en mere fuldtonet og dybtfølt fortolkning af: "På loftet sidder nissen .. o.s.v., som den, vi hørte søndag aften i Hesteskoens opførelse af "Herrer". Pouls dybe og klangfulde bas/baryton/tenor ud-trykte en indre glød og indlevelse ... sådan ville en dreven kritiker fra et af vore store dagblade starte en anmeldelse af et teaterstykke, men da jeg "bare" er en tilskuer vil jeg nøjes med at sige: "Godt gået, mine herrer".

Det var morsom - det var alvorligt - det var godt spillet - og ideen med at pynte op til jul gik lige ind hos publikum. Alle tiders ide !

Erik står som chefen frem med en storskrydende selvforherligende fremtoning. Lars som en fidel og underdanig ekspedient og Poul som den "fandenivoldske" lidet autoritetstro og degra-derede lagerarbejder.

Alle tre tegner et meget stærk billede af da-gens arbejdsplads, og at det foregår på et herretoilet juleaften, gør ikke stykket kede-ligt - tværtimod; der var ikke mange pauser mellem grinet og kluklatter fra publikums side.

Et meget morsomt og seværdigt stykket.

Birthe Sandberg