Landmandsliv
folkekomedie af Flemming Lynge efter Fritz Reuters roman, med sangtekster af Børge og Arvid Müller og musik af Kai Normann Andersen.
EN TRADITION - MÅSKE ?
Når I, kære publikum læner jer velbehageligt tilbage i de nye stole Glostrup Kommune har stillet til disposition, håber vi det er begyndelsen på en tradition, idet vi meget gerne hvert andet år vil søge at få opført en friluftsforestilling i Leragergårds have.
I år er det "LANDMANDSLIV" vi har valgt. Et gammelt kendt stykke teater, som vi mener passer i de omgivelser Leragergårds have giver os. En gammel underholdende folkekomedie, som de fleste kan lide og nikke genkendende til, ikke mindst på grund af de skønne kendte sange til Kai Normann Andersens storslåede musik. Kort sagt, et stykke, der slår på alle strenge af romantik, dramatik og humor i dejlige grønne omgivelser.
Vi har henlagt handlingen til midten af 1800 tallet og Glostrup Genbrugsværksted har igen været til uvurderlig hjælp med fremstillingen af de mange kostumer, og vi takker leder af systuen Lise Nøhr for en fantastisk indsats og entusiasme. Hvor er det dejligt, at vi kan få lov at trække på den slags ekspertise, samtidig med at de implicerede føler det er spændende og meningsfyldt arbejde der udføres.
Vi takker også vore naboer for udvist tålmodighed. Det kan sikkert være noget af en prøvelse gennem sidste del af prøveforløbet og under forestillingerne at høre de samme melodier igen og igen, selv om mange af dem ind-byder til at nynne med på. Det er i bestemt også velkomne til, når de kendte toner klinger ud i sommeraftnerne under ledelse af Per Nørby Holm med sine seks dygtige musikere. Ved vor friluftsforestilling "Hvordan Glostrup fik en smed" i jubilæumsåret 1991 så vi en masse nye ansigter blandt publikum. Det håber vi også bliver tilfældet denne gang. Men jeres lokale teater "Hesteskoen" på Leragergård er meget mere end det, der kan opleves udendørs. Siden 1971, da vi indviede "Hesteskoen" er over 60 forestillinger gået over vore to små indendørs scener i den gamle staldlænge, hvor I er velkomne til at kigge indenfor i pausen.
I pausen kan i desuden læske ganen med et glas fadøl, vin, vand, is eller kaffe på Leragergårds gårdsplads, som vi har indrettet hyggeligt til formålet. Her er åbent allerede fra kl. 18.00, således at i kan nyde indholdet fra den medbragte madkurv i den landlige idyl.
Kort sagt, vi har på alle måder søgt at gøre vort lille teater til et rart sted at være, også for jer. Vi håber I vil hygge jer, kære publikum, og få en oplevelse ud af besøget.
Handlingen udspiller sig omkring 1850 på godset Poppelhøj.
Medvirkende : | Chris Hammeken, Charlotte Anbro, Michael Brandt, Hans Greve, Udo Sayk, Rikke Malkov, Gitte Kahike/Marianne Suhr, Rene Kristensen, Erik Ryssing, Kirsten Sayk, Stefan Pollner, Kirsten Sayk, Thomas la Cour, Ulla Brinch, Marie Brinch, Bente Krag Larsen, Camilla Krag Larsen, Pernille Krag Larsen, Eva Lytje, Hans Henrik Bardrum mfl. |
Iscenesættelse og instruktion : | Jørgen Zøllner, René Wiinblad |
Musik : | Per Nørby Holm, Dorthe Werrenskjold, Heidi Bjømskov Holm, Jesper Carlsen, Jacob Sørensen, Tatjana Albinos. |
Sangindstudering og repetition : | Mogens Nielsen. |
Sufflør : | Birthe Sandberg. |
Scenografi : | Eddy Sandberg, Anders Hermansen. |
Teknik : | Peter Heick, Jørgen Brandt, Jens Damsager, Udo Sayk. |
Premiere : | 6. august 1993. |
Anmeldelse af:
Landmandsliv.
Torsdag d. 19. august var der mødt godt 70 mennesker op i Leragergårds gamle have for at se Landmandsliv. Jeg kendte kun få af de fremmødte - en indikation på, at annonceringen for stykket har virket.
Her er tale om en god traditionel dansk folkeforestilling, let fordøjelig og forudsigelig - alle (også børn) kan følge med. På toppen er der så musikken med Kaj Normann Andersens iørefaldende melodier.
Det lykkedes fint for skuespillerne at få det tempo og den timing ind, der er en nødvendighed i et stykke som Landmandsliv - bedst blev det i 2. akt. Der blev spillet godt - skal der fremhæves nogle bliver det Gitte, som Jomfru Møller, Erik, som den lede Pomuchelskopp og især Stephan, som den slimede ravneagtige prokurator. Erik og Stephan karakteriserer og udstråler "det onde" så perfekt, at alle blandt publikum er klar over stykkets rammer (og slutning) efter de har vist sig på scenen første gang. De kendte sange høs-tede fortjente klapsalver - bl.a. har Michael jo udviklet sig til en hel tenor, siden jeg sidst hørte ham i Arkibald. Hans Greve ka' bare det der med at synge. I mindre roller så vi gårdens landarbejdere bl.a. som kor. Et par af landarbej-derne var karakteristisk trukket frem med et udtryk, der for mig minder lidt om landsbytosser.
Udover Leragergårds fine have og de flotte kostu-mer som er afgørende for den rigtige tidsmæssige stemning, var vejret med os på denne torsdag - eneste distraherende element var, at SAS havde lagt deres indflyvningsrute hen over gården. At få ruten flyttet bliver nok for omkostningstungt...
OBN