Byens Bedste Bryster

Det er os en stor glæde at byde publikum velkommen til en forhåbentlig hyggelig aften i selskab med "Byens Bedste Bryster".

Fire kvinder står klar til at indtage scenen med sang og musik, sketches og monologer godt hjulpet på vej at to musikere. Vi bliver konfronteret med kvinders syn på næsten alt mellem himmel og jord serveret i en munter tone krydret med en god portion selvkritik.

Stykket som er skrevet at Ann Mariager med musik at Stig Christensen m.fl., varer ca. 1½ time. Der vil ikke være pause i forestil-lingen, men publikum er velkomne til at for-syne sig fra vores bar i foyeren og tage drikkevarer med ind i salen.

 

 

Medvirkende : Vibeke Aribro, Ulla Brink, Dorthe Nielsen, Susanne van Cuyl.
Instruktør : Max Hellner.
Musik : Niels Brink, Jan Fischer-Nielsen.
Sufflør : Gerda Ahlberg.
Scenograf : Jørgen Zøllner, Eddy Sandberg.
Kostumer : Annemarie Søndergaard.
Teknik : Claus Petersen, Claus Enevoldsen, Kirsten Aabye Sørensen.
Premiere : 23. April 1993.

 

Anmeldelse af:

Byens Bedste Bryster.

Det har ikke været uden en vis spænding, jeg har set frem til premiereaftenen for BYENS BEDSTE BRYSTER.

Vi, der har fulgt lidt med ude i sidekulissen, har været vidner til en lille del af den store kamp, det har været for hele holdet at nå til den spilleklar forestilling. Først pigernes valg af stykke, sidenhen selve udførelse af tekst, sang og musik.

Valget af instruktør faldt på Max Hellner, hvilket vist nok må antydes, blev noget af en gensidig udfor-dring. Men, ved fælles hjælp samt megen aktiv indsats lykkedes det helt flot med opsætningen af det endelige resultat.

Da de fire kvinder alias Susanne van Cuyl, Vibeke Anbro Ulla Brink og Dorthe Nielsen indtog scenen med herlig sang og musik, morsomt rammende sketches og monologer, hjulpet godt på vej af scenens to dygtige musikere, Niels Brink og Jan Fischer-Nielsen, var det som en kæm-pe energiladning, der udløstes med et afstemt varieret tempo og en perfekt timing.

Trods premieresommerfugle ... faldt alt i hak, som det skulle. De tog os alle med storm! Jeg vil her undlade at nævne nogle af de mange gode detaljer fra forestil-lingen, det skal simpelthen opleves IN LIVE. - Egentlig ønsker jeg heller ikke at fremhæve nogen frem for andre, men et lille ekstra HIP HIP skal Claus Enevoldsen nu ha-ve som debuterende lysmand.

Det er lang tid siden, at jeg har hygget mig så godt til en forestilling i Hesteskoen som den aften. Alle gik rent ind med nogle præstationer så flotte og så profes-sionelt udført.

Tillykke drenge og piger !

BKL.