Hold da helt fred

- frit efter Aristofanes.

 

Et teaterstykke for hele familien, ung som gammel. Tag lillebror og bedstemor i hånden. find vejen til Hesteskoen og få en uforglemmelig aften i selskab med mange mærkelige og spændende personer og ikke mindst dyr!

Vi skal møde Poppedreng, en skarnbasse, Kong Påfugl og Pølsemanden Salamis, men også Krigen, Freden og Tumulten dukker op undervej.

Hold da helt fred er en farverig forestilling med sang og musik, og der skal nok blive lejlighed til at trække på smilebåndet.

Vi lover en hyggelig og morsom aften for alle medlemmer i familien, og glæder os til at se rigtig mange i Hesteskoen.

 

 

Medvirkende : Kirsten Sayk, Hans Henrik Bardrum, Rikke Malkov, René Wiinblad, Udo Sayk, Bent S. Henriksen, Tommy Lorentzen, Johannes Sørensen, René Kristensen, Bente Krag Larsen.
Instruktør : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Birthe Sandberg.
Masker : Bettina Brandt, Gitte Kahlke, Bente Krag Larsen, Eddy Sandberg, Anne-Marie Søndergaard.
Teknik : René Carlsen, Claus Petersen, Jens Damsager Hansen.
Scenografi : Eddy Sandberg, Jørgen Zøllner.
Premiere : 15. januar 1993.

 

Anmeldelse af:

Hold da helt fred.
frit efter Aristofanes.

Hvem skal man nu rose mest i denne så rosværdige forestilling? Genren er nok ikke min yndlings, men jeg overgav mig.

Ros til en eminent scenografi og iscenesættelse, smækfuld af gode ideer og fantasifulde indfald. Ikke noget overflødigt.

Musikken af Jørgen Lindahl var lige i øjet/øret, utrolig varieret. Havde nogen ventet andet???

Roser til alle de optrædende, nye såvel som gamle. Et godt team. En ekstra rose til Kirsten i topform med sort krigsmaske.

De gange jeg så forestillingen, var der - tilsyneladende - ikke noget der kiksede rigtigt (men en aften blev vi nu snydt for Kirstens fikse påfuglesang).

Alle var på plads; der var fart over feltet, de krævende sceneskift og diverse omklædninger fungerede perfekt. Med en præcision, der ellers ikke altid er amatørsceners kendetegn.

I "Nedtælling" (som jeg ikke rigtig syntes blev vurderet efter fortjeneste) oplevede vi en længe savnet spilleglæde. Her i "Hold da helt fred" så vi den samme glæde for fuld udblæsning. Og det synes jeg gerne skulle være et særligt kendetegn, at man kan mærke, at vi glæder os over at spille teater sammen.

Birgitte