masker Glostrup Amatør Scene

Den indbildt syge

- AF MOLIERE

"Dingelingeling - Toinette er du der ?"

Tja, hun er i hvert tilfælde ved at være der sammen med Angelique, Louison, Cleante, d'herrer Diaforus m.fl. og selvfølgelig "Den indbildt syge", hr. Argan.
Han venter blot på at få en eller anden dødelig sygdom, så hans teorier endelig kan blive bekræftet.

I mellemtiden prøver Argan at få sin ældste datter giftet bort med en kedelig fyr - Thomas Diaforus. Hun er desværre bare ikke interesseret, hun er nemlig forelsket i Cleante, der blot ikke har faderens interesse.

Vil det så lykkes Toinette og Beralde at få giftermålet forpurret ? Hvordan er det med "Mamons støtte", "den blomst kaldet solsikken" og den henrivende opera om "Hyrden og Hyrdinden" ?

Vil det lykkes lægekunsten at vinde over livet og få hele familien lagt i graven ?

Det kan man se i "DEN INDBILDT SYGE" skrevet af Moliere, der snart kommer op i Hesteskoen.

 

Medvirkende : Jørgen Zøllner, Susanne v. Cuyl, Bettina Brandt, Vibeke Anbro, Bent S. Henriksen, Hans Henrik Bardrum, Harry Gelslev, Rene Wiinblad, Mette H. Rasmussen, Poul Delving, Lene Krailgaard.
Instruktør : Poul Delving.
Scenografi : Gruppen.
Sufflør : Birthe Sandberg.
Teknik : Claus Petersen.
Preniere : 15. marts 1992.

 

Anmeldelse af:

Den indbildt syge.

Det er længe siden, at jeg har oplevet et så velspillet stykke på Glostrup Amatør Scene, som da jeg så DEN INDBILDT SYGE af Moliere. Jeg må indrømme, at jeg gik til forestillingen med en følelse af, at nu skulle man igen til at opleve et amatørteater, med streg under amatør. Men jeg blev altså grebet af stykket. Jeg oplevede, at amatører sagtens kan komme på linie med de professionelle.

Jeg vil især fremhæve hovedpersonen Argan (den indbildt syge), som blev spillet af Jørgen Zøllner. Det var en troværdig figur, som for det meste var gennemført. Den kunne måske i enkelte situationer have fået lidt mere styrke.

En anden fremragende og morsom rolle sås i Thomas Diafoirus, der blev spillet af Rene Wiinblad. Han havde udformet rollen som en lidt "bøsseagtig dumrian", og den var virkelig hylende morsom. Det ærgrede mig, at han kun var med i første akt. Jeg kunne godt have grinet noget mere af ham, og tænkte faktisk på, at der var noget Dirch Passer over ham. Måske kunne han til tider have givet den en tand til i hans "bøssede" fremtoning.

Tjenestepigen Toinette i Susanne van Cuyls skikkelse var ligeledes en meget troværdig rolle, som også blev spillet naturligt og overbevisende, og cirkussproget i rollen som læge var simpelthen en genistreg. Til sidst vil jeg fremhæve en lille birolle, nemlig Louison spillet af Mette Rasmussen. En meget lille rolle, som blev mægtig godt ramt med et herligt naivt og uskyldigt udtryk.

Desværre må jeg komme med lidt malurt i bægeret til resten af skuespillerne. Jeg savnede, at man udover at lære en tekst også begynder at interessere sig lidt mere for det dramatiske udtryk, og drømmescenen i begyndelsen af andet akt forstod jeg ikke. Det virkede usammenhængende med resten af stykket.

Det virkede som om folkene bag teknikken havde fuldstændig check på lys og lyd. Musikken skulle måske have været en anelse højere, men det kan selvfølgelig diskuteres. Kostumerne opvejede den sparsomme dekoration, og det var rart at se, at også det fungerede fint.

Alt i alt var det en meget seværdig forestilling, og lad dette være en opfordring til at lave lignende produktioner i fremtiden.

Jan Fischer-Nielsen