Hvordan Glostrup fik en smed

"HVORDAN GLOSTRUP FIK EN SMED", som er Glostrup Amatør Scenes bidrag i forbindelse med festlighederne omkring Glostrup Kommunes 800 års jubilæum i 1991. Stykket bliver opført som en friluftsforestilling - festlig, folkelig, fornøjelig og farverig med ca. 50 medvirkende - kædet sammen med dejlige iørefaldende sange og musik.

"HVORDAN GLOSTRUP FIK EN SMED" foregår i midten af 1800-tallet da jernbanen kom til Glostrup. Handlingen foregår omkring sogneforstanderens (den daværende borgmester) familie med Mor Petræn og fire giftefærdige døtre, og de af omegnens mænd, der gør haneben til disse dejlige piger. Undervejs sker spændende ting. Den mystiske Morian dukker op med tryllekunster, får Fusel Anton til at spy ild, og mændene mobiliseres til røverjagt. Men heldigvis ender det hele lykkeligt.

"HVORDAN GLOSTRUP FIK EN SMED" er en rigtig familleforestilling der opføres i haven ved Leragergår.

"HVORDAN GLOSTRUP FIK EN SMED" er blevet til i samarbejde med Vestegnens Harmonikaklub samt Glostrup Folkedanserforening. Desuden får vi ved denne lejlighed også assistance af Glostrup Rideklub, som vil gøre deres til, at det bliver en aften med noget for både øjet og øret.

 

 

Medvirkende : Henning Jensen, Vibeke Anbro, Anne Brandt, Kirsten Sayk, Bente Krag Larsen, Dorthe Holm, Erik Larsholt, Rene Wiinblad, Hans Greve, Udo Sayk, William Reves, Leif Sørensen, Kjeld Karlsson, Ketty Karlsson, Endvidere 12 folkedansere fra Glostrup Folkedanserne og 4 Ryttere fra Rideskolen og en hestevogn med kusk.
Instruktion : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Birgitte Schram.
Musik : Vestegnens harmonikaorkester og Lauriz Andersen på violin.
Scenograf : Jørgen Zøllner, Eddy Sandberg.
Teknik : Rene Carlsen, Peter Heick, Udo Sayk.
Preniere : 2. august 1991.