Barselsstuen

af Ludvig Holberg

Trods sine mere end 300 år - er "fader" Holbergs komedier lige så aktuelle i dag, som da de blev nedfældet.

Ludvig Holberg var en mand, der havde noget på hjertet. Han fandt hos sig selv, som han sagde, "så mange solide fejl, som man kunne gøre smukke komedier over". Og det gjorde han så.

"BARSELSSTUEN" er et af hans professionel dygtigt skrevet stykker med man-ge dejlige typer - mange helt originale "karakterer". Over 30 roller er der blevet plads til i denne komedie med overvægt af kvinderoller. Den barslende kone og alle de fruer, koner samt madammer der kommer på lykønskningsvisit - for at se den nyfødte - og drikke af husets kaffe. Men også mændene har stor betydning for stykkets udformning.

Om man vil, kan man vel sammenligne "BARSELSSTUEN" med vore dages receptionsræs, hvor mange af vor tids personer farer fra den ene til den anden.

AT SPILLE HOLBERG ER NOGET SÆRLIGT

For en amatørscene må det vel også regnes for en svær opgave. Det kræver mange medvirkende. Det kræver mange kostumer, og det kræver frem for alt at man kan tale sproget med en sådan diktion, at også nutidsdanskere for-står det. (Citat af Erik Friisberg, Rampelyset 1990).

 

 

Medvirkende : Michael Brandt, Jørgen Zøllner, Dorthe Bevensee, Birgitte Schram, Mette H. Rasmussen, Gerda Ahlberg, Vibeke Anbro, Ulla Brinck, Inge Ernst, Susanne v. Cuyl, Bent S. Henriksen, Poul Delving, Lene Kreilgaard, Rene Wiinblad, Stefan Islandi, Lars Rygaard.
Instruktør : Jørgen Zøllner.
Scenograf : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Birthe Sandberg.
Teknik : Kirsten Aabye.
Tværfløjte : Susanne Borch.
Dekoration : Eddy Sandberg, Jørgen Vedel.
Kostumer : Glostrup kommunme, Gengrugsværkstædet.
Preniere : 27. januar 1991.

 

Anmeldelse af:

Barselsstuen.
De kan deres kram...

At opføre Ho1berg efter den gamle recept med de gamle talemåder, dialekter og endog på vers, er lidt af et vovestykket, når vi skriver anno 1991, men det lykkedes !

Det var en flot opførelse, opført af et team, der har fundet figuren og karikeret mennesketyper, der jo alles findes idag. Det ydre kan man jo ændre, men det indre ulmer i os alle.

Den gamle mester Corfitz virkede en lille smule stiv og måske "lidt for gammel", selv om udtrykket i figuren var ægte. Det ville være for meget at gennemgå de enkelte roller, når helheden er god, men jeg vil ikke undlade at give Troels alias Michael Brandt et skulderklap, for en særdeles flot præstation på scenen.
Godt klaret, Michael !

Scenen var opbygget på ægte "Jørgen Zøllenr vis", kreativt, fantasifuldt og i takt med tiden, tilpasset perfekt til rummet. Vi følte næsten de toppede brosten, da vi gik ud.

Vi "gamle" bliver jo unægteligt stolte, hver gang vores amatørscene føjer en ny succes til tavlen, og succes er det, når tingene fungerer i et samlet hele.

Tak til holdet for en god forestilling.

Ude Sayk.