På vej

Glostrup Amatør Scene får en forrygende start på sæsonen 1990-1991 med musicalen "PÅ VEJ" der har premiere fredag den 19. oktober 1990.

At starte sæsonen med en musical er som at byde til fest. En cocktail af spænding, kontraster, romantik og drama i ny og moderne opsætning.

Vi er til prøveaften på en ny forestilling i et cabaretteater. Orkesteret stemmer og backinggruppens tre sangerinder er ved at gøre sig klar. Manageren John ankommer for at se resultatet af anstrengelserne. Stella, stjernen i stykket, har sammensat sit program, der handler om hendes eget liv på godt og ondt. Hendes fortid billed-liggøres af backinggruppens sangerinder, godt krydret af fantastiske iørefaldende melodier.

Hendes beretninger og synspunkter tager udgangspunkt i det vi alle kender. Vi drages ind i handlingen fordi det er os selv vi ser og hører. Problemerne - "Dem fikser vi med lyset".

 

Medvirkende : Dorthe Holm, Erik Larsholt, Bettina Brandt, Conni Orlien, Kirsten Sayk.
Instruktør : Udo Sayk.
Sufflør : Kirsten Nielsen.
Scenograf : Udo Sayk.
Teknik : Jacob Herrestrup.
Musik : Ole Brinck Nielsen, Niels Brinch, Søren Brinck Nielsen, Jens Brinch Nielsen, Jan Fischer Nielsen, Susanne Borch.
Premiere : 19. Oktober 1990.

 

Anmeldelse af:

På vej.

"I morgen er jeg på vej" synger Stella på sin 39-års fødselsdag. Det er den sidste prøve på hendes show, der skal have premiere samme aften. Et 6-mands orkester (inkl. 1 pige) samt 3 piger er staben bag Stella.

John, Stellas manager, er utilfreds med, at hun har taget nye, mere "rødstrømpede" numre med i forestillingen i stedet for de gamle. Herefter går diskussionen på, om det skal være det gammelkendte show eller det nye, det vil sige, at vi får konfrontationen mellem den frigjorte kvinde og mandschauvinisten. Vi får mange eksempler på sangene fra begge shows af både Stella og backinggruppen.

Teksten er egentlig ret fortærsket og nogle steder banal, som f.eks. i scenen, hvor de fire piger snakker om mænd, men Udos hold leverer en sikker og veloplagt forestilling, der får klicheerne til at glide ned.

Dorthe er som altid velsyngende, Erik er på hjemmebane som John, og de tre piger/kvinder falder fint ind med deres numre.

Så må vi ikke glemme orkestret, som er grundlaget for hele forestillingen - de virker suveræne og er morsomme, når de blander sig i spillet. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, vi får glæde af deres medvirken.

Gerda Ahlberg.