Gud
af Woody Allen.
Hvis du kan lide Woody Allen's film, specielt de tidlige, vil du helt sikkert også elske dette stykke, som er et festfyrværkeri af typiske Woody Allen brokker.
Handlingen er svær at forklare, men du vil blandt andet møde folk fra det antikke Grækenland, Frk. Julie, en kæmpehest, Dorte Levin (cand. phil fra Odense Universitet), en konge med tilhørende vagt, amerikanske turister, forfatteren Laura Møller, Zeus og hans guddommelige maskine og en blodig kvinde fra Nørrebrogade.
De diskuterer pommes frites, skæbnen, Hells Angels, regelmæssig orgasme, årets Jeppe-pris, Duzo, frihed, familien Bergstrøm fra Virum, publikum, den Atheniensiske dramafestival, Cafe Victor og meget meget mere.
Et underholdende skuespil med mening midt i al galskaben !
Se denne uforlignelige forestilling !
| Medvirkende : | Poul Delving, Torben Frederiksen, Marianne Flindt, Lars Rygaard, Michael Brandt, Gerda Ahlberg, Erik Larsholt, Jørgen Zøllner, Bente Krag Larsen, Gitte Khalke, Ulla Jensen, Hanne Koppel, Hans Henrik Bardrum. |
| Instruktør : | Hans Henrik Bardrum, Kirsten Nielsen. |
| Scenograf : | Jørgen Zøllner. |
| Sufflør : | Ulla Brinck. |
| Teknik : | Kirsten Aaby Sørensen. |
| Premiere : | 19. februar 1989. |
Anmeldelse af:
Gud.
Og så til noget helt andet - for den etikette må forestillingen "GUD" have after vi sidst leverede Sommersne og forige gang Skumringsbar. Handlingen i GUD springer konstant mellem flere niveauer, hvor vi skiftende befinder os i 1) Hand-lingen i et antikt græsk stykke 2) Ved indøvelsen af samme stykke 3) I Hesteskoen (+ et par steder mere) . Ingen kan vide sig sikker med hvad der nu sker. Det lyder forvirende, men stykket er istedet overraskende, sjovt og velskrevet.
Det lykkes fint at få tingene til at glide tjept, hvilket replikkerne også ligger op til. Eneste indvending er egentlig pausen - GUD er efter min mening for kort og for kvikt et stykke til over-hovedet at have en pause - det burde være en 1-akter.
Skuespillermæssigt er standarden høj - fart og tråd tabes ikke af nogen undervejs. Torben får sit gennembrud og skal ha' et klap på skulderen for sikre spring mellem angstfyldt slave og kritisk skuespiller. Jørgen Zøllner når på kort tid at gi' en grinagtig god karakter af kongen (fin accent). Gerda med kniven står for en af GUD's største overraskelser og spiller rollen sikkert igennem. Passagen hvor slottet åbenbares (flot) af den bange slave fulgt op af en gang klingende vestsjællandsk, er et andet stærkt eksempel på stykkets uforudsigelighed.
Puplikumsmæssigt var responsen fin - og der har været så godt som udsolgt hver forestilling. Måske er vi blevet bedre til at reklamere for Hesteskoens opførelser.
Ole