Sommersne

af Niels Anker Hansen m.fl.

Der lægges skarpt ud med syngende blomster, derefter bliver publikum informaret om teater, og det er jo ikke så værst - så er De ligesom mere rustet til hvad der kommer senere. Der er plejehjemsbeboeren man gerne vil "af med" på en rimelig pæn måde. Der er samfundskritikeren ( 'dem er der mange af) og sådan nogle kritiserer som regel et eller andet. Og så er der også en hel masse der synger, og det gør de mere eller mindre godt, mest mere selvfølgelig. Der er også noget om en gris på en gaffel, som i virkeligheden er en gammel historie som er gjort ny med nye melodier og ny fortolkning. Siger Rifbjerg, Jensen og Panduro Dem noget ???
Ellers gør de det nok efter denne forestilling.
Ved nærmere eftertanke må i hellere selv komme og se det.

 

 

Medvirkende : Kirsten Sayk, Dorthe Holm, Ulla Jensen, Vibeke Anbro, Helene Carlsen, Bettina Brandt, Ingrid Jeppesen, Henning Jensen.
Instruktør : Udo Sayk.
Scenograf : Udo Sayk.
Sufflør : Birgitte Schram.
Musik : Ole Brinck Nielsen, Jan Fischer Nielsen.
Teknik : Rene Carlsen, Kim Ekman, Jørgen Vedel.
Premiere : 18. november 1988

 

Anmeldelse af:

Sommersne.

Titlen på cabaret'en SOMMERSNE er vel ligesom ungdomsholdets DYBT GODNAT på en måde falsk varebetegnelse. Der var ikke så meget GODNAT, og SOMMER og SNE så man kun i dekorationen. Når det er sagt, kan der næppe siges mere negativt i den forbin-delse. Scenografien var en dej lig ramme at se på, enkel og smuk, lavet med enkle midler og farver. Sikkert også en dej lig ramme at spille i. Selve holdet, såvel skuespillere som musikere, og ikke mindst instruktøren, strålede af den spilleglæde, der gør det så dejligt at opleve den nærhed, kun teatret kan give.

Teksterne var måske en smule ens, og et par af numrene kunne have været udeladt, uden det var gået ud over helheden. Men langt de fleste af Niels Anker Hansens tekster gjorde sig godt, og den sidste sang var helt vidunderlig i Dorthes sikre fremførelse. Hvorfor går den mand ikke i gang med et skuespil ? Han har sans for replikker, og flyder i ideer. Vi har faciliteter og skuespillere. Måske kunne der etableres en form for samarbejde hvor alle implicerede kunne være med fra processens begyndelse. Hennings skønne mand på arbejdslederkursus må også kunne gøre sig i en større sammenhæng.

Ulla var spøjs både som Superstar og i sin birolle, og i det var i det hele taget dejligt at se, at de mange nye ansigter er lige så gode på scenen som i hverdagen.

Det giver absolut løfter for fremtiden, og det gør Udos instruktørdebut også. Denne cabaretform mestrer han virkelig godt, det hele virker gennemarbejdet og overbevisende. Så vi håber han vil fortsætte den linie fremover. Uden han dog skal sættes i bås Muligheden for servering er også med til at løfte stemningen. Vi bør nok, så vidt det bliver muligt, lave en produktion af den art, hver sæson. Vi har både skuespillere og musikere, og nu en instruktør, der kan det, og kan li' det.

Samtidig giver det en mulighed for vore skrivelystne medlemmer til at få deres ting op af skuffen og frem i lyset, hvis de da ellers er gode nok.

Uddraget fra GRIS PÅ GAFLEN, som er en svær ting, fløj over scenen så det var en fornøjelse, med en masse gode og morsomme detailler, og gav en ide om, at vi måske engang kunne opføre den i sin helhed. Teksterne er for de flestes vedkommende lige så ak-tuelle som ved premieren for godt tyve år siden.

Blot synd, at ikke alle vore aktive medlemmer møder op.

JZ