masker Glostrup Amatør Scene

Skumringsbar

af Arthur Koestler.

 

 

Medvirkende : Poul Delving, Torben Frederiksen, Ulla Jensen, Ole Brink Nielsen, Marianne Flindt, Jørgen Zøllner, Gerda Ahlberg, Hans Henrik Bardrum, Ingrid Jeppesen, Lars Rygaard, Bente Krag Larsen, Gitte Khalke, Hanne Bregendorf, Charlotte Hansen, Udo Sayk, Dorthe Holm, Kirsten Sayk, Børge Gudmindsen, Birgitte Schram, Henning Jensen.
Instruktør : Jørgen Zøllner.
Scenografi og Kostumer : Birgitte Lindblom.
Sufflør : Kirsten Nielsen.
Teknik : Kirsten Aaby, Rene Carlsen, Kim Ekman, Jørgen Vedel.
Premiere : 7. februar 1988.

 

Anmeldelse af:

Skumringsbar.
EN AFTEN PÅ SKUMRINGSBAR.

Scenen en bar med publikum som en del af sceneriet. Lige så originalt som stykket fra Arthur Koestlers hånd må have virket på datidens publikum i fyrrene, en ligeså nutidig anderledes iscenesættelse har Glostrup Amatør Scene med held bundet an med. Stykket spilles på 2 scener, med et opbud af aktører som professionelle teatre sjældent tør binde an med, allene på grund af gagerne, men den hindring har amatør teatrene som bekendt ikke.

Selve handlingen vil jeg ikke fortabe mig i, den kender du vel i forvejen selv - kære læser. Hvis ikke, så er det bare synd.

Derimod vil jeg fortælle om min oplevelse af stykket, som jeg i forvejen kendte godt, og derfor imødeså forestillingen med stor forventning. Men ak, som helhed gik l.akt på Skumringsbar helt nede på hælene, bortset fra enkelte gode momenter, tror jeg publikum kedede sig.

Først i 2.akt i regeringsbygningen var der "go" forestillingen, især da den portvinsmarinerede Krigsminister gør sin entre, - eller endnu bedre da han har sin sortié i vandret stilling, et virkeligt godt indfald.

Tankevækkende er det, at man sidder i teatret og morer sig over denne samlig politikere, det kunne ligeså godt have været en TV-transmission fra Christiansborg, og tanken havde været: "Sådan en samling idioter." En omgang tomt ordskvalder, bortset fra ministeren for slid & slæbs redegørel se om "Grisens paradoks" til afskaffelse af arbejdsløshedens svøbe gennem oprettelse af grisekrematorier, fabrikker til destruktion af høsten, vindues knusning og ødelæggelse af huse ved kun kunstige jordskælv. Gad vide om forfatteren har været synsk og haft en vision om et møde i EF.

Også et klap til statssekretæren, der fra sit billede pa væggen salvelsesfuldt giver sit besyv med til mødet i rådssaien.

Tilbage til Skumringsbar hvor publikum diverteres med underholdning og våde varer, og spillet fortsættes med ø-republikkens fortvivlede forsøg på at højne lykkekvotienten. En sød teatete mellem Glowworm og Omega på karrusellen, blot synd at Stjernelil ikke holder den figur hele stykket.

Som i enhver god science fiction skal (er være plads til tilskuerens fantasi, derfor ingen egentlig sliutning på stykket.

Alt i alt en fantasifuld oplevele, dejlig scenografi og kostumer, MEN også efter min mening enkelte misforståede roller.

Lad mig starte med Sam, stykkets bartender, der ikke spiller den gode lytter og fortrolige til Glowworm sladderjournalisten, men afleverer en arrogant dansk tjenerfigur af værste karat, med et benarbejde son en travhest, selv om replikkernes indhold lader formode en venlig hjælpsom bartender, altid parat til at lytte, give et godt råd, og hjælpe en ven i nøden.

Henry - Senora Gonzales søn, underkuet, men hvorfor var du så nervøs? Du havde da spillet den rolle flere gange. Din nervøsitet breder sig til dine medspillere, først Lucy i l.akt og senere til Mary i 4.akt, - og vær så venlig at tá ordentligt fat på pigerne, det er jo kun skuespil. Politikommisæren var også en misser, jeg mener han burde have været fat og beslutsom i tjenesten, med tilbøjelighed til blødhed når han blev poetisk, istedet for den omvandrende vatnisse jeg så i stykket.

Mary du ku' godt få et knus for den rolle som rebel, rollen er godt spillet, men det det temperament kan man kun tage i små doser.

Politunspektør Walker (uden træben og rullestol, maske derfor navnet) blev til en pudsig figur der vandt publikums bifald.

Stykket fejlede ikke noget tekstmæssigt, men den fejltolkning af flere roller, samt den uangagerede fremførsel af l.akt, trak efter min mening forestillingen ned til la - la...

Måske var mine forventninger for store, måske var det en dårlig aften, - og hvem siger at min mening er den rigtige !

Rn