Sommerspil

KÆRLIGHED - ÆGTESKAB :

I "Sommerspil" fortæller Nils Schou om, hvor svært vi har ved at omgås disse to begreber.
Med sin barokke humor viser han, hvor let både unge og ældre roder sig ud i forviklinger.

 

Medvirkende : Hans Henrik Bardrum, Hanne Koppel, Erik Larsholt, Jørgen Zøllner, Birgit Wessel, Anne Honore.
Instruktør : Gerda Ahlberg.
Scenograf : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Børge Gudmundsen.
Teknik : Rene Carlsen, Henning Henriksen.
Premiere : 1. marts 1987.

 

Anmeldelse af:

Sommerspil.

Til premieren på Sommerspil sad jeg lige pludselig og huskede sommeren og det selvom det var stærk frost udenfor. Solen skinnede og det var lige før jeg kunne høre fuglene kvidre.

De ægteskabelige intriger blev forevist os af et dejligt velspillende team og jeg understreger team fordi det var en fornøjelse som skuespillerne spillede til hinanden.

Derudover kunne jeg også godt lide den tydelige markering af stykkets personer - det ER da klart at er bogholder beholder sokkerne på når han skifter til badetøj - ikk', og sygeplejersken der bekymrer sig om "rivalindens" ryg. Simpelthen skønt !

Sandelig om jeg ikke sad lige inde i nabohaven og kunne følge med i alle intrigerne.

Tusind tak for en dejlig aften.

Inge