Tango

Det hænder at den politiske situation i et land gør det umuligt for forfattere at skrive ligeud, hvad de ønsker at give udtryk for. Deres tanker og meninger må sættes ind i en anden ramme end den de i virkeligheden sigter efter. Samfundets problemer kan omskrives i en families rammer.

Det har Slavomir Mrozek gjort i Tango, og omlægningen har næppe gjort stykket ringere. Handlingen og de enkelte personer kan ses som repræsentanter for forskellige strømninger i samfundet, men de lever også deres eget liv. Er Artur en rebel der vil bringe orden tilbage i samfundet, eller er han bare i modsætning til sine egoistiske forældre? Står de måske for den store masse som blot tænker på, hvordan de selv har det? Og hvad med kusinen Ala, de to gamle, for slet ikke at tale om jokeren Edek (der spilles en del kort i stykket)? Et er sikkert: stykket er ikke entydigt.!! Men døm selv !!

 

Medvirkende : Birgitte Schram, Helge Bjørn, Henning Henriksen, Gerda Ahlberg, Rene Wiinblad, Rene Nielsen, Ulla Harplod.
Instruktør : Jørgen Zøllner.
Scenograf : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Birgit Wessel.
Teknik : Kim Ekman, Jørgen Vedel.
Premiere : 3. november 1985

 

Anmeldelse af:

Tango.

Lille-René !!! ALDRIG mere vil jeg kalde dig Lille-René. (Medmindre jeg fortaler mig). Tak for en gribende præstation. Men, pas på du ikke overhaler dine egne erfaringer, din alder, din modenhed, og går i stykker på det. For længere kan en ung fyr som gerne vil være skuespiller ikke nå på en scene, uden at det koster noget. O.K. det gir en helvedes masse erfaring, men alt andet vil være vand ved siden af denne kraftanstrengelse. Jeg har ikke papir nok til at skrive alle de roser ned som jeg synes at du fortjener. For dygtig, det er du, og det tar du ikke skade af at få at vide engang imellem.

Ulla havde en svær rolle som Ala, som efter min mening var den sværeste i Tango. Hvis hun havde været 5-10 år ældre, havde hun passet til den, for jeg synes hun var for ung og sød til de replikker og attituder, som hørte til rollen. Men kostumet  "Jeg ber Dem fru Heilbundt" -HVAD tænkte du dog på Jørgen? - en så udfordrende, intilligent kvinde som Ala - i tækkelig bedstemornatkjole. Ih altså!
Men Ulla, denne præstation ku' nok ha' slået de fleste af pinden, men du holdt fast, og blev den erfaring rigere.

Henning klarede som Stomil sin hidtil sværeste rolle pænt. (Du kan sgu' godt Henning). Den lidt verdensfjerne far, der hellere ville eksperimentere end opdrage sin søn og tage sig kærligt af sin kone, måske fordi han ikke ku' huske, hvordan man skulle gøre, og nægtede at se sandheden i øjnene, før hans søn pressede ham til at begå jalousidrab, hvilket ikke blev til noget, idet Stomil jo var - Stomil. En rar far der bare tænkte på eksperimenter der trængte til at blive eksperimenteret med.
Jeg manglede kun en stærkere reaktion, da det gik op for ham, at hans egen søn ville ha' ham til at dræbe et menneske, blot for at tilfredsstille sin søvns hævntørst.

Gerda var vanvittig sød, sjov og sexet, og det var tydeligt at hun nød at spille. Det var også en god rolle. Hun var fuldstændig som hun skulle være, sommetider lidt dum og ligeglad, andre tider klog, klog som kun en moden kvinde kan være, og rædselslagen, da det endelig går op for hende, at sønnen er ude på at gøre dem alle til underkuede undersåtter, og lettet, da Edek kvæler hendes søn, da det jo var det eneste, der kunne standse ham.

Helge Bjørn var perfekt i den rolle han havde, som den barnlige gamle knark, der dansede efter andres pibe (en type som er ret in i dagens konservative Danmark), Ham behøvede jeg ikke at forstå, den fes lige ind - og knæene, ja Helges knæ kiggede jeg lige så ofte på, som jeg kunne se mit snit til, for hvor var de (altså knæerne) dog bedårende.

Eugenia - altså Birgitte, var skøn. (Den rolle må du ha' nydt Birgitte)? En pragtfuld, smugdrikkende, hasardspillende rappenskralde af en bedstemor. Men sit eget barnebarn var hun hunderæd for, bange for at blive jaget op på katafalken af ham. Og så tar hun fusen på barnebarnet, da hun frivilligt lægger sig på den og dør midt i en uhyggelig latter.
Overbevisende godt spillet - hele tiden.

Store-René fik brugt sig selv og sin voluminiøse røst i denne rolle som elsker, ydmyg tjener, gorilla, morder og magtovertager. En meget vigtig rolle, selvom der ikke var så mange replikker. Men du var lidt ukoncentreret René, du virkede ikke altid som om du spillede med, og det irriterede mig altså lidt.
Men da han til sidst fik lov at råbe højt, kom der farve i kinderne, og det kan nok være, at der så blev danset Tango - imellem glasskår - og på strømpesokker ???

Kære Zølle!
Vi er lidt uenige ind imellem, men alt i alt synes jeg Tango var lidt af en præstation, og da jeg jo kender dig, ved jeg at du altid er parat til at lytte til andre, incl. medspillere, og det er en god ting, søde ven!

Kærligst Käte