Stjernedrømme

Kan du huske dine teenage-drømme - dengang du troede at alt var muligt - eller glemte du dem helt da du voksede fra dem?

I en periode af vores liv har fantasien ingen grænser. Vi tror på vores drømme og alt det gode der findes i verden.

Men som årene går bliver drømmene pludselig begrænset af realiteter og det stadigt voksende ansvar som venter på den anden side af teenage-verdenen.

Alt det gode vi troede på, at der fandtes i verden, er måske ikke så godt når vi kigger det nærmere efter i sømmene.

Pludselig leder vi efter vores specielle plads i tilværelsen, hvor vi gerne vil være noget for dem vi holder af, og føle at den plads er meningen med at vi er til.

Vi danner vores egne meninger, synspunkter og fordomme. Vi tager stilling til aktuelle problemer eller vi synker sammen i passivitet.

Findes det sammenhold som vi mennesker har brug for?

STJERNEDRØMME kan ikke ændre det forkerte i verden, men drømmene er med til at føre os et skridt nærmere på vejen.

Anne Lynggård

Anmeldelse af:

Stjernedrømme.

Jeg sidder nu længe efter at have set ungdomsholdets stjernedrømme og spekulerer på hvad jeg egentlig så engang i juni måned. Det der først falder mig ind er en flok unge mennesker med spillelyst, spilleglæde og et ukueligt mod på at springe ud i opgaverne.

Selv nu to måneder efter at jeg har set forestillingen står flere numre stadig lysende klart for mig og det absolut for det gode. Især husker jeg det nummer om pigen, der drømmer sig væk i romanblade, eller hvad det nu er. Det er nok et af de numre som bedst illustrerer forestillingens titel. Ligeledes det fantastiske reklamenummer, som var meget dygtigt og præcist udført.

En ting vil jeg især gerne fremhæve ved forestillingen, og det er de unges brug af mikrofoner (man er vel teknikker). For en gangs skyld virkede det ikke som om mikrofoner og forstærkere blev brugt som et fast holdepunkt for nervøse aktører, som er bange for ikke at kunne høres. Derimod var teknikken en perfekt del af effekten. Romanbladspigen lød drømmende som hun skulle, og musikken kræver en mikrofon for at være rigtig.

Tak til de unge for en dejlig forestilling og held og lykke i fremtiden, både med opførelserne i september og med det fremtidige virke.

Kirsten Sørensen