En vikar timne
af Knud Andreasen.
Så ser det heldigvis ud til, at scenens fremtid - læs ungdomsholdet - er ved at nå målet, nemlig en premiere.
Stykket de har arbejdet med gennem meget lang tid er "En vikartime" af Knud Andreasen forfatter til bl.a. "det fødte foster" som vi jo har opført.
Iflg. holdets instruktør, Svend Aage Wadsbach handler stykket om, hvordan elever vil styre lærere, men også at det nogle gange falder omvendt ud, hvilket lyder meget spændende.
Selv samme Svend Aage skulle efter sigende være hovedårsagen til at holdet stadig eksisterer, da der har manglet styring af disse "elever". Ved hjælp af, som han selv udtaler, god gammeldags pædagogik har han formået at motivere og inspirere disse store knægte og unge damer. Han er sågar blevet kåret til "Verdens bedste instruktør" og har fået en præmie for det af en af de medvirkende.
Stykket prøves som et minimum, hver tirsdag og det er absolut tilladt og i alles interesse, såfremt nogle af os "gamle røvhuller" ville være så venlige at kigge indenfor en gang i mellem.
Hvem ved, måske bliver de til scenens fremtidige bærende kræfter.
LARRY
| Medvirkende : | Linette Jürgensen, Ingrid Jeppesen, Eva Bennedsen, Anne Kristoffersen, Jan Nielsen, Lotte V. Pedersen, Sandra Wind, Lisbeth Pedersen, Mette Dræbye, Jan Jensen, Rene Wiinblad, Lars Werner, Jan Wadsbach Jane L. Pedersen, Janni C. Pedersen, Birgitte ?, Tine Jensen. |
| Instruktør : | Svend Aage Wadsbach. |
| Scenograf : | Ulla Tugdlik |
| Teknik : | Jørgen Vedel og Jan Jensen. |
| Premiere : | 26. april 1984 |
Anmeldelse af:
En vikartime.
En vikartime- en oplevelse
Tillykke Tillykke !. Så lykkedes det at få et ungdomshold med "gods i ".
Den 17 april var jeg , sammen med en del andre, til premiere på ungdomsholdets første produktion: "En vikartime" af Knud Andreasen. Jeg sad og var spændt på , hvad der nu ville ske. Da skete det...klokken ringede og døren gik op, og ind væltede en flok skolebørn. Allerede fra starten var der stemning.
Hele holdet formåede at leve sig ind i sine roller på en naturlig måde. Alle havde nogle sjove indslag, der gjorde forestillingen levende og sjov. F.eks. skvattede en ned af stolen, en havde en far der vidste alting, en sad og fnisede hele tiden, og mange andre sjove ting.
Da to af drengerollerne var besat af to piger, måtte der kasketter og blå øjne til for at ændre det ydre. Det indre klarede pigerne fint. Jeg må indrømme at jeg er imponeret over ungdomsholdet og jeg glæder mig til næste gang de har noget på plakaten.
Held og lykke fremover
Ulla Harplod.