masker Glostrup Amatør Scene

Godspell

af Tebelak & Schwaertz.

 

EN MUSICAL MED MENING

Når man iagttager børns leg på gaden, vil man kunne se, at de i virkeligheden spiller "komedie". De "leger" sig ind til nogle roller det kan være indianere, E.T. eller andre forbilleder fra TV eller bio.

Det er det samme der sker i "Godspell". En flok unge mennesker vil spille teater og lege, og denne gang vil de bruge religiøse motiver som baggrund for deres optræden garneret med musikalske islæt.

De går på scenen og spiller først nogle roller som forskellige videnskabsmænd, filosoffer og digtere lige fra Sokrates til Sartre. De finder imidlertid ud af at de vil lege klovne og begynder at sminke hinandens ansigter med forskellige farver. Derefter opfører de forskellige religiøse optrin på en næsten revyagtig morsom måde med mimiske optrin til nogle af bibelens spændende fortællinger. Den ene af de medvirkende har valgt at spille Jesus, og hele flokken samler sig om ham. Til sidst lever de sig så stærkt ind i ”rollerne", at de morsomme optrin trænges i baggrunden og slutningen givetvis må blive tragisk - dog kun for at legen bliver brudt, og de bliver de glade unge mennesker igen. Legen er slut. Vi er tilbage, hvor vi startede. Blasfemisk - vil nogen måske spørge? Ja, vi må nok se på tidspunktet hvor "Godspell" kom frem, nemlig begyndelsen af l970-erne - et tidspunkt, hvor religiøsitet var begyndt at blive "moderne" - hvor folk samledes til Jesus-festivals rundt om i landet. Og "Godspell" var ikke den eneste musical med religiøst indhold. Man opførte bl.a. "Jesus Christ Superstar" og en beatmusical der hed "Salvation". Ovenpå 1960-ernes protestsituation længtes man efter frelse - varme - tryghed og håb, og Jesus var blevet det store "hit". Pop og religiøsitet blev forenet. At Jesus var med i en klovne-musical, fik gruppen Unge Kristne til at demonstrere udenfor teatret, hvor de dengang spillede "Godspell". De demonstrerede mod den forretningsmæssige udnyttelse af Jesus. I dag vil næppe nogen opfatte "Godspell" som blasfemisk. Tværtimod vil optrinene virke forfriskende, hvor kristendommens og kirkens højtidelige forkyndelser og ritualer jager folk væk.

"Godspell" er en glad musical, og netop i dag, hvor tiderne er blevet mere hårde, og volden har taget overhånd, vilden med sin sprudlende livsglæde, sin varme og sin kærlighed have en mission.

Der er glimrende beat-melodier i ”Godspell" - en fantastisk musikalitet, hvor især sangen "Dag for dag" er kendt, men det vrimler i øvrigt med gode melodier hele vejen igennem. I sangen "Save the People" synges der:

Skal ondskab evigt råde
som gør den stærke stærk?
Skal småfolk evigt trælle?
er det dit store værk?
Hvornår skal folket frelses
O nådens Gud hvornår?
Vi mener ikke stormænd
men dem i usle kår.

Her kommer der således også et socialt islæt i musicalen.
En festlig - en livlig musical.
Orkester - sang - lys - farver - kostumer og dans - udført af et veloplagt team - det er "GODSPELL".

Max Hellner.

 

Medvirkende : Thomas Stenberg Hansen, Erik Larsholt, John Quaade, Hans Henrik Bardrum, Ulla Brinck, Ulla Harplod, Jette Ståkjær, Kate Morell, Ann Rytter Poulsen, Annette Schack v. Brockdorph.
Instruktør : Max Hellner.
Scenograf : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Gerda Ahlberg.
Musik : Mogens Nielsen, Niels Brinck, Torben Lindblad, Kjeld Bo Sørensen, Lars Bonde.
Teknik : Harry Weber, Thomas Dahl, Kirsten Aaby Sørensen.
Premiere : 27. marts 1983.

 

Anmeldelse af:

Godspell.
GODT SPIL

- musicalen GODSPELL af Stephen Schwartz og John Michael Tebelak instrueret af Max Hellner.

Ovennævnte produktion er oplevet, af undertegnede indtil flere gange i G.A.S.'s udgave og så er der jo een, der skal anmelde. Det blev mig.

Selve handlingen i Stykket vil jeg undlade at trætte evt. læsere med her, da den er omtalt i programmet, idet jeg dog godt vil anføre at det ikke er p.g.a. stykkets indhold tekstmæssigt, jeg har overværet det 4 gange.

For at starte med det væsentligste nemlig selve spillet, må jeg sige (skrive), at kvaliteten har været lidt svingende. Første gang var andet akt fantastisk stærkt, anden gang første akt meget underholdende og minsandten om ikke 3. gang blev lykkens gang. Det morsomme, lystspilsagtige i første akt var simpelthen fantastisk. Den afslappede og alligevel koncentrerede måde, det hele blev kørt igennem på i et dejligt kvikt tempo var simpelthen så man nærmest følte at man blev "høj" eller beruset om De vil kære læser.

Ligeså gribende og dramatisk virkede andet akt på mig, man sad næsten med en klump i halsen, da korsfæstelsen var ordnet. Kors hvor var det stærkt.

Udover selve spillet, hvor det er svært at fremhæve nogle enkelte, er der jo også sange i en musical. Disse blev også klaret mægtig godt i nogle udmærkede arrangementer, både sangmæssigt, men også musikmæssigt af orkestret under Hr. Nielsens kyndige ledelse.

Dog irriterede selve den gennemgående linje i musikarrangementerne mig en del, da det tilsyneladende kun var saxofonisten Torben L. Larsen, der kunne spille solo. Det var i hvert tilfælde umuligt for mig at høre at en anden deltog i orkestret. En solo fra den side af scenen ville have pyntet gevaldigt.

Koreografien havde John Quaade ansvaret for, og denne var især helt fantastisk i en duet mellem Jesus (Thomas S. Hansen) og Judas (H.H.Bardrum), hvor man skulle tro Fred Astair havde medvirket.

Med hensyn til den tekniske del af kagen, var der denne gang både lys og lyd i levende live at tage vare på. Bortset fra at en mikrofon tilsyneladende havde veer, fungerede lyden udmærket. Med hensyn til lyset er vi efterhånden lidt forvænte , med hensyn til utraditionelle løsninger. Denne gang blev jeg da heller ikke skuffet. Det skete på det tidspunkt. da fæstelsen på korset skulle finde sted. Her fremkom korset i form af lys på bagkulissen, hvilket var fantastisk virkningsfuldt og elegant. Mon Harry Weber stod bag.

Kostumerne til stykket var kreeret af Anette Busch, og hun havde udvist stor kreativitet ved udformningen, ligesom farverne også var flotte.

Med hensyn til fodtøjet, burde nogle af de hunlige deltagere nok tænke lidt på, at det er amatør-teater og ikke livets ditto, de deltager i her. Det var lidt for smart.

Til de der ikke nåede at få oplevelsen med, kan jeg anbefale at møde op "Indtag en by i fest og glæde" fra den 12-15. maj i Glostrup, hvor vi optræder igen. Se evt. lokalpressen.

I øvrigt har der været tæt ved udsolgt til de fleste forestillinger. Desværre har vores sideløbende produktion Sven Holms "En mand gør ingen vinter" ikke haft helt den samme søgning. Blandt andet er der mange aktive i "GODSPELL", der ikke har vist sig, og det er sgu for ringe.

For at blive lidt i den negative kritik synes jeg også, at det er for dårligt at det iflg. rygter, ikke var tilladt almindelige menige medlemmer af scenen at deltage i premiere-festen eller receptionen om man vil. Kommentar udbedes!!!

I øvrigt synes jeg forestillingen var god. Slut herfra hjem igen.

LARRY