Den mystiske tuba

"Den Mystiske Tuba" er et fantasifuldt lille eventyrspil for børn og barnlige sjæle udarbejdet af Nykøbing Falsters Amatørscene i samarbejde med Henning Nielsen.

Lidt om handlingen: Fru Fejesen, fru Sippesen, hr. Øllerup og hr. Tingsen bor mere eller mindre dør om dør i en trist og grå lille by. De er sure og negative mennesker, som ikke bestiller andet end at "hyppe deres egne kartofler" og overfuse hinanden. Men så en dag kommer en glad og festlig pige til byen. Med sig har hun mange mærkelige ting - bl.a. en mystisk tuba, - og hvad den kan - se, det er en hemmelighed. På grund af et lille "fejltrut" sker der de forunderligste ting. - En ting kan vi røbe - beboerne i den lille by bli'r glade til sidst.

Stykket opføres af såvel kendte som ukendte musikere og skuespillere fra Glostrup Amatør Scene, og dekorationer og teknik er udarbejdet af og varetages af samme forenings dygtige teknikere.

Anmeldelse af:

Den mystiske tuba.

Efter en "pragtfuld" spadseretur i det danske vintervejr var det rart at komme indenfor i ”mit andet hjem" og se børneteater.
Instruktøren Hanne Eggers, åbnede ballet på en udmærket måde, ved at prøve at få børnene til at synge en sang som de kendte. Der kom dog ikke nogle forslag, udover et fra min sidekammerat, der gik på "Smedens vise" fra den nok så kendte forestilling "Karina". Så vi sang "Lille frække Frederik".
En fejende flot og morsomt udseende fru Fejesen i skikkelse af Ulla Harplod foer derefter over scenen virkelig en meget fin figur som stykkets pedant.

Birgitte Schram, som en pragtfuld morsom fru Sippesen, var ikke så lidt af en oplevelse, især pga. hendes snakken gennem næsen. Vel nærmest at betragte som en kværulant. Øllerup, der blev spillet af Poul Delving, var også meget herlig. Figuren mindede til forveksling en del om Poul in natura. Dejlig jovial og dansk med ØL og Ekstra Blad.
Henning Henriksen spillede hr. Tingesen, der havde travlt med at, samle ting sammen. Jeg manglede her lidt samspil med børnene. Det var ligesom ungerne blev affejet, hvilket var synd.

Den livsglade pige, Anne Christensen, virkede nærmest, som der stod i programmet p.g.a. af en trykfejl, ligeglad. Kom dog lidt op på mærkerne, du kan jo godt.
Nuk - Nak - Nikkelaj var ret morsom. Dog tror jeg også ufrivilligt komisk. Jeg tænker her på dansetrinene. Disse gøres så det ikke er til at se, hvorvidt det skal være forskelligt, eller om man ikke har øvet det nok. Hvis det skal være forskellige trin, der udføres, så lav det dog lidt mere "skævt", så bliver det jo rigtig morsomt. Til sidst manglede jeg i øvrigt også et rim, der ellers gennem hele forestillingen, skulle til for at dragen skulle forsvinde men det var jo selvfølgelig børn og barnlige sjæle, der blev spillet for og jeg morede mig fint.

LARRY