Kom så Piger
af Finn Methling.
Endnu et stykke, der handler om kvindeproblematikken. Måske lidt hurtigt efter, at ser har været spillet et stykke som Babelstårnet!
Kom så piger er skrevet sidst i 60erne, og var måske mere aktuelt dengang. Der er jo heldigvis sket en stor udvikling inden for ligeberettigelsen siden. Så stykket skal nok ikke opfattes for alvorligt.
Stykket er kædet sammen af små attituder, som er ret morsomme, og godt spillet. indimellem monologerne er indlagt sange, hvis musik er skrevet af Mogens Nielsen.
Kom så pigerhar fast tema-figur gennem hele komedien; Miss Beauty, som er tegnet på al undertrykkelse og nedværdigelse af kvinden. De andre piger prøver at bekæmpe hende, på alle mulige måder. I stykket forekommer også en regissør Hermansen, som naturligvis er en mand. Han har iøvrigt, synes jeg, en af stykkets morsomste replikker.
Lene Thuren
| Medvirkende : | Hanne Eggers-Larsen, Hanne Nielsen, Ann Poulsen, Jette Rasmussen, Lene Sehested-Grove, Kjeld Hansen |
| Instruktør : | Jørgen Zøllner. |
| Scenograf : | Kjeld Lansen, Harry Weber. |
| Sufflør : | Marianne Quaade. |
| Musik : | Mogens Nielsen, Alex Petrovic. |
| Teknik : | Kim Ekman, Harry Weber. |
| Musikere : | Lars Bonde, Danny Milosic, Mogens Nielsen, Alex Petrovic, Kjeld Bo Sørensen. |
| Premiere : | Marts 1980. |
Anmeldelse af:
Kom så piger!
"Kom så piger!" er en komedie skrevet af Finn Methling. Hesteskoen havde søndag d. 30. marts premiere på dette stykke og har spillet forestillingen 10 gange.
Det er et virkeligt godt stykke arbejde, de involverede i "Kom så piger!" har udført og nu afsluttet.
Selvom nogle af teksterne er lidt forældede, er der sikkert nogle (K'er), der kan genkende sig selv eller andre i en af de forskellige kvinderoller. Der er vel også nogle (M'er), der kender noget til en af Hermansen-typerne.
Under hele forestillingen sad man og var på vagt. Der skete en mængde spændende detaljer, og man var spændt på, hvornår det næste mærkværdige og tekniske apparatur kom ind på scenen.
Den gode musik satte også liv i det hele. Måske skulle man dog nogle steder ha' undgået mikrofonerne og i stedet "skruet lidt ned" for musikken. (Rummet er jo ikke så stort)
Scenens udsmykning var smart udført med de ophængte net, hvori kostumerne jævnligt fik ny plads. De bevægelige bagvægge havde også en god effekt, idet sceneskiftene blev fikse og glidende.
Helhedsindtrykket af forestillingen var virkelig godt. Det var derfor synd, at ikke flere benyttede lejligheden til at overvære stykket.
Ulla Chr.