masker Glostrup Amatør Scene

KARINA. Hvordan Glostrup fik en smed

- et syngespil med tekst af William Reves og musik af Mogens Nielsen.
Spillet om Karina foregår i 1844, omkring Glostrup Kilde. På scenen ses kilden som en slags brønd. I baggrunden tilvenstre ses sogneforstanderens gård (hjørnet af Vestervej), og tilhøjre ses kirken, der dengang var kalket helt hvid. Karina-spillet er et musikalsk eventyr, der er sat i ramme af historiske facts fra den tids Glostrup. Hensigten har ikke så meget været at vise et strengt historisk dokumentarspil, men at skabe et festligt friluftssommerspil. Derfor er selve den romantiske historie og personskæbnerne opdigtede.

Medvirkende :Poul Hansen, Jørgen Zøllner, Gerda Ahlberg, Grethe List, Kirsten Vang, Lene Pelle Pedersen, Majken Hansen, Janni Rasmussen, Erik Steen Larsen, Niels Chr. Larsen, Keld Karlsson, Svend Aage Wadsted, William Reves og dansere fra Glostrup Folkedanserforening.
Instruktør :Anne Honore og William Reves.
Musikalsk ledelse :Mogens Nielsen.
Orkester :Mogens Nielsen, Preben Andreasen, PEter Thykjer.
Premiere :Preniere : 1978


Anmeldelse af:
Hvordan Glostrup fik en smed.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde dette stykke, var jeg først skeptisk, da jeg må erkende, at her godt en måned efter jeg så stykket, er det ikke de store indtryk, der sidder tilbage. Det var bestemt ikke et stykke, der ændrede ved noget i min hverdag. Når det er sagt, skal det dog lige i al retfærdighed indskydes, at det vist heller ikke var intentionen med stykket, at det skulle rykke brikker hos publikum. Vel var det en flot opsætning rent teknisk og visuelt i form af ganske, flotte kostumer, heste - at det var lykkedes at koordinere det på så kort tid. Jeg havde nu også indtryk af, at det næsten var for intenst for skuespillerne. De var kørt lidt træt i prøverne. Det så man dog ikke i spillet. De smilte, så jeg fik helt ondt i kæberne på deres vegne. Jeg kan ikke lægge skjul på, at denne "Cartlandske" genre får det til at vende i mig. Det er bestemt ikke til skuespillernes fordel at komme op mod et så banalt plot. Om det så havde været "the cream of the crop" af professionelle skuespillere, der medvirkede, ville jeg ikke kunde finde flere positive ord. Én ting er sikkert. Jeg er glad for, at det var Jørgen Zøllner, der instruerede. For havde det været Hugo Herrestrup med hans pretiøse attitude, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne have set det til ende!...
Jeg glæder mig til at se disse skuespillere komme til deres ret i efterårets opsætninger.

På gensyn Mette Hornum Rasmussen.