Grøn er håbets farve

af John Quaade.

En musical af John Quaade og Mogens Nielsen på Glostrup Amatør Scene - spilles kun få gange.

De kender det sikkert alle sammen. Man får et barn, måske to eller tre. Lige pludselig sker det. Man troede ikke, at det kunne ske for en selv, men kun de andre. Det sidst ankomne barn er anderledes.

»De, der er anderledes, skal kanøfles«, siger H. C. Andersen i eventyret »Den grimme ælling«, hvilket man vil skrive under på, hvis man har læst eventyret. Det samme kan siges om Glostrup Amatør Scenes musical »Grøn er håbets farve«, der p. t. opføres i Hesteskoen på Vældegårdsvej 30 i Glostrup.

Musicalen, der er skrevet af to af teatrets egne (John Quaade som forfatter og instruktør og Mogens Nielsen som leder af det musikalske, har virkelig ramt plet med musicalen.

LIDTOM HANDLINGEN
Med »Den grimme ælling« som den røde tråd i forestillingen udspilles der en masse scener, som man nikker genkendende til.

Et barn bliver født anderledes. Grøn i hovedet. Moderen bestræber sig alligevel på at få det bedste ud af barnet, men nemt er det ikke. Det at være grøn — at være anderledes — er en ting, som samfundet ikke kan acceptere. Barnet, en pige, vokser sig efterhånden stor, men overalt hvor hun kommer frem, får hun kun en besked — hun er grim, hun er grøn.

Således oplever man en scene, hvor den unge piger danser Og synger med nogle andre unge mennesker. Pludselig bliver scenen ryddet af politiet, undtagen den unge pige, der måbende konstaterer: Gudskelov at jeg er så grim, at strisserne ikke vil skyde mig — nå, som i »Den grimme ælling« ender alt i fryd og gammen, for man går Jo så grueligt meget igennem, inden man bliver berømt.

T-O-T.

Anmeldelse af:
Grøn er håbets farve.

SKUESPDLLERPRÆSTATIONER HELT I TOP.
Musicalen er glimrende sat op Den løber hurtigt over scenen, og skuespillerpræstationerne er helt i top. Man rammes personligt i forestillingen, og mange gange siger man til sig selv... det kunne jo lige så godt være dig, der er beskrevet. Grøn er håbets farve. Grøn af succes må de to forfattere være efter denne musical. Vi ser gerne noget mere fra denne kant.

EFTER TÆPPEFALD.
Efter tæppefald får publikum lejlighed til at sludre sammen med skuespillerne i teatrets nye foyer, og Folkebladet benyttede lejligheden ved forestillingen i sidste uge til at få en sludder med bl.a. John Quaade. Vi spurgte ham om følgende: Hvad får dig til at lave en musical ? — Jeg har længe haft en stor interesse for at lave en musical, og for to år siden udarbejdede jeg for første gang forslag til en musical. Dette er dog blevet ændret nogle gange, men efterhånden fik Mogens Nielsen og jeg fat i hinandens tråde, og det er der altså kommet en musical ud af. Egentlig havde jeg tænkt mig, at den skulle køre over H. C. Andersens liv, og det gør den vel også, men jeg har især holdt mig til »Den grimme ælling«, og så ført den op til nutidens problerner. I stykket forekommer der nogle scener, hvor skuespillerne henvender sig direkte til publikum i salen. Er man ikke bange for, at publikum bliver desorienteret over dette ? - Nej, det tror jeg ikke. Det er tilsigtet at blande sig med publikum, da disse lige så godt kan være skyld i problemerne, som os på scenen.

T-O-T.