Sneenglen

af John Lewis Carlinos.

Anmeldelse af:
Sneenglen.

Handlingen er banal om en ensom mand, der besøger en luder og i hende hele tiden søger den, han engang, har elsket, men det viser sig, at luderen også har sin helt private drøm om manden i hendes liv. Det blev en stor oplevelse at se Gerda Ahlberg spille luderen. Sikke en frækhed og grovhed, en latter af groveste værtshusslags, men bag den grove maske fandtes poesien og det ædle menneske. Det er meget, meget sjældent, at amatørskuespillerne magter at få så meget frem af rollens psykologi, det, var dramatisk kunst Jørgen Zøllner akkompagnerede fintmærkende, spillede i enkelte øjeblikke godt igennem, men var stort set en smule for afdæmpet. Der måtte have været mere styrke og storbrovtenhed i den peson, Man havde gjort uhyre meget ud af scenografien, der viste os et trist lille kvistværelse med gode neonreklamer uden for (dygtigt gjort). Instruktøren havde haft en stram, men heldigvis og særdeles stemnings malende i sin opsætning.

Alice Heje