Min kone spørger

af Nöel Coward.

Handlingen foregår i opholdsstuen hos Condomine.


Medvirkende : Bent Egebo, Kirsten Jensen, Jørgen Ekmann, Lis Frandsen, Aase Froeshøj, Anne Honoré og Ellen Lauge Madsen.
Instruktør : Gerda Ahlberg.
Scenograf : Jørgen Zøllner.
Sufflør : Else Egebo.
Teknik : Klaus Ekmann.
Premiere : 19. november 1967

 

Anmeldelse af:
Min kone spørger.

Søndag d. 19-11-67 på Nordvangskolen blev præget af en ting: Glostrup Amatør Scene opførte et lystspil af Noel Coward. Handlingen var kort og godt som følger: Forfatteren Charles Condomine har inviteret sin ven Dr. Bradman og dennes kone til et lille selskab. Formålet med selskabet er imidlertid at skaffe Charles Condomine inspiration til en ny bog. Til dette formål er spåkonen Madame Arcati indbudt. Selskabet begynder og efter middagen falder Madame Arcati i seance. Under denne bliver Elvira, hr. Condomines tidligere kone, som døde af lungebetændelse kaldt tilbage til jorden, men det er kun hr. Condomine der kan høre og se hende. Derfor opstår der mange morsomme situationer mellem Elvira og hr. og fru Condomine. I begyndelsen stiller Ruth Condomine sig skepsis over for Elviras tilbagevenden, men til sidst bliver hun overbevist.

Elvira keder sig og beder om at komme i biografen, men Ruth C. har lånt bilen og på vej til Madame Arcati kommer hun ud for en trafikulykke som medfører at hun mister livet. Snart efter viser hun sig dog igen i huset, men ligesom Elvira i form af noget overnaturligt. Efter et par dage bliver alle tre parter kede af det og Madame Arcati tilkaldes og efter mange forgæves forsøg lykkes det hende endeligt at få Ruth og Elvira tilbage til ”en anden verden” Sidste scene slutter med at hr. Condomine tager afsked med sine to koner mens de prøver at få afløb for deres arrigskab og harme ved at smide skilderier og andre løse genstande på gulvet.

Man kan vist roligt sige, at stykket fik succes og skuespillerne, hvis præstationer fuldt ud lå på højde med de professionelles blev da også kaldt frem to gange efter, at tæppet var faldet.