Drivhuset
af Graham Greene
Drivhuset er historien om et søgende menneske eller om man vil den søgende menneskehed, historien om en mand, der leder efter et livsgrundlag, der engang blev revet væk under ham en glemt hændelse, som på skæbnesvanger måde ændrede hans stilling til tilværelsen, til det gammelkendte miljø som fik hans ægteskab til at lide skibbrud en hændelse, som satte ham uden for samfundet og lod ham alene med angst og tvivl.
Hvad skete der med ham den gang ? Hvad er sandheden, den fulde sandhed, for uden den er han ude af stand til at realisere sit liv på den måde, som han virkelig ønsker. I drivhuset må den måske grufulde sandhed ligge gemt; men hvor findes nøglen, der åbner døren og bør døren i virkeligheden åbnes ? Går sandhedserkendelsen gennem katolsk mirakeltro, ateistisk fornuftsvidenskab eller gennem psykoanalyse eller findes der en helt anden vej ?
Hvad er et menneske ? Hvordan realiserer det sig selv ?
Det er spørgsmålene små af udseende uendelige af indhold som Graham Greene stiller sine tilskuere. Drivhuset er så absolut et stykke, der henvender sig til et publikum, der ikke slår sig til tåls med den første og letteste løsning.
Medvirkende : | Jørgen Ekmann, Poul Engel, Anne Honoré, Jørgen Zøllner, Gerda Ahlberg, Kirsten Jensen, Henning Poulsen, Lis Frandsen, Bent Egebo og Ellen Lauge Madsen. |
Instruktør : | Palle Leerberg. |
Scenograf : | Ib True. |
Sufflør : | Else Egebo. |
Sminke: | Svend Fauerschou. |
Teknik : | Klaus Ekmann. |
Premiere : | april 1967. |