Selskabsrejsen

af Leck Fischer.

Anmeldelse af:
Selskabsrejsen.
Anerkendelse til Glostrup Amatør Scene

Igen har vi haft lejlighed til at glæde os over Glostrup Amatør Scenes dygtighed og spilleglæde, idet den ved to lejligheder, d. 15. marts ved aftenskoleafslutningen på Nordvangskolen samt d. 17. marts samme sted, opførte Leck Fischers »Selskabsrejse«. Et par mangler ved den første opførelse: tempoet i replikskiftet samt de ikke talende skuespilleres delvis manglende medleven i det, der foregik på scenen, var praktisk talt overvundet ved den anden opførelse. En mangel ved begge forestillinger var imidlertid, at nogle af skuespillerne ikke helt magtede (eller turde) spille sig ud og give alt, hvad de havde i sig. Men der var så mange fine præstationer, at forestillingen huskes som en både morsom og gribende oplevelse. Publikums levende deltagelse bekræfter dette indtryk, men bekræfter for mig også betydningen af netop amatørskuespillernes mission. De er »almindelige mennesker«, ligesom os selv, derfor er vi selv så meget part i sagen, at vor fornemmelse for deres spil skærpes, vi fornemmer i meget høj grad nuancerne i spil og fortolkning, og vi glæder os så meget over det, der virkelig lykkes, at vi lydeligt giver vore følelser til kende. Dette virker tilbage på spillerne og gør deres spil endnu mere intenst. Den frygtindgydende respekt man kan føle over for de store kunstnere, skaber en stor afstand mellem dem og deres publikum og isolerer dem. På baggrund af, at de er anerkendte, går vi måske ud fra som noget selvfølgeligt, at hvad de præsterer er godt, eller de blænder os ved deres professionelle rutine, og vores kritiske sans og medleven risikerer at dø hen. Rent personligt kan man således i mange tilfælde ligefrem have et større udbytte af amatørkunstnere!

Som det var tilfældet ved Glostrup Amatør Scenes præsentationsforestilling i oktober 1964, var det igen åbenbart, at sceneforholdene i Nordvangskolens aula langt fra er ideelle.

Godt at aulaen må benyttes indtil videre, men hvornår kan disse forhold bedres ? Amatørscenen fortjener det, og publikum ville få endnu større glæde og udbytte af forestillingerne.

Anne Andersen.